Frygten for, at elbilens batteri hurtigt mister pusten ligesom en slidt smartphone, spøger stadig hos mange bilkøbere. Nu lægger Ford imidlertid kortene på bordet og deler deres interne statistik i en pressemeddelelse, der giver et sjældent og beroligende indblik i batteriernes holdbarhed.
Fem år på vejen og 92 procent kapacitet tilbage
Dataene stammer fra mere end 36.000 eksemplarer af Mustang Mach-E fra årgang 2021, der har rullet på de amerikanske og canadiske landeveje.
Efter gennemsnitligt 5,2 år og knap 90.000 kilometer viser Fords interne målinger, at bilerne i snit har bevaret imponerende 92 procent af deres oprindelige brugbare batterikapacitet.
Ifølge Fords tekniske chef for højspændingsbatterier, Kevin Vander Laan, er det netop kørsel i den virkelige verden, der fortæller mest om teknologien – og den må siges at være bestået.
Læs ogsåSeneste nyheder om elbilteknologiSelv ekstreme kilometertal slider minimalt
Mange frygter, at høj køreaktivitet straffer batteriet hårdt, men tallene peger på det modsatte.
Blandt de over 2.000 biler i studiet, som har rundet 160.000 kilometer (100.000 miles), ligger den gennemsnitlige batterisundhed stadig over 91 procent.
Kigger vi på de biler, der har tilbagelagt mere end 320.000 kilometer, holder batterierne fortsat 88 procent kapacitet i snit.
Samtidig viser spredningen i undersøgelsen, at hele 95 procent af samtlige biler befinder sig i det snævre spænd mellem 87 og 97 procents batterisundhed.
Fords tal stemmer godt overens med uafhængige analyser fra aktører som Aviloo og Recurrent, hvor sidstnævnte delte ny statistik tilbage i maj i år.
Læs ogsåSeneste nyheder om ladeudbydere og opladning