Er Apples iPhone på vej til Danmark?

Der forhandles på livet løs om rettighederne til iPhone. Måske præsenteres en række nye lande i kommende uge.

Er Apples iPhone på vej til Danmark?

Meget tyder på, at Apple i næste uge under Mobile World Congress (MWC) i Barcelona, vil offentliggøre en række nye lande, der hermed vil få forhandlingen af den populære mobil – om Danmark er med er endnu uvist.

Apple er meget forsigtige med oplysninger.

 – "Vi har sendt iPhone på markedet i USA, England, Tyskland og Frankrig, men vi har ikke annonceret andre lande for nuværende", siger Bethan Lloyd fra Apples internationale PR-afdeling.

I Norge er man optimistisk. Informationschef hos Telenor Anders Krokan siger til mobilen.no, at dialogen med Apple opretholdes, og de er optimistiske, men der er desværre ikke nogen afklaring endnu. Telenor håber at kunne tilbyde iPhonen, men om der sker noget ved vi endnu ikke.

Om den hypede iPhone, så er på vej til Danmark er et ganske godt spørgsmål. Mobilsiden.dk har talt med de større danske mobiludbydere og de holder også kortene tæt til kroppen.

Pressechef Peter Glüsing fra Sonofon siger til Mobilsiden.dk

– "Jeg vil hverken af- eller bekræfte forhandlinger med Apple. Sonofon vil meget gerne kunne tilbyde denne smukke og funktionelle mobil til sine kunder. Hvornår der falder en afgørelse om, hvem der får forhandlingen i Danmark er endnu ikke afgjort, men det er tættere på end det tidligere har været".

Forhandlingen med Apple ligger ikke hos Sonofon i Danmark, men hos Telenor i Norge.

Hverken Telia eller TDC vil udtale sig om eventuelle forhandlinger med Apple. Flere kilder i branchen fortæller til Mobilsiden.dk, at det er overvejende sandsynligt, der annonceres nye lande i kommende uge.

Mere om Telenor

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. mobilsiden kunne ikke lade være. Allerede d. 9/5/2007 gik redaktionen videre med en artikel der stillede skarpt på Tele2 solgt til norsk telegigantKlik her for den påfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..