Er Facebook virkelig gratis hos Telenor?
“Få Facebook kvit og frit i 2010”, lyder det i en SMS, som en række kunder hos Telenor har modtaget fra teleselskabet.
Telenor oplyser til Mobilsiden.dk, at virkeligheden er helt som budskabet lyder. Facebook kan benyttes via det mobile website m.facebook.com eller i en af de Facebook-applikationer, som er tilgængelig til de forskellige mobiler, uden at det koster kunderne noget.
Datatrafikken som applikationerne eller websiten benytter, betales af teleselskabet.
Der er stor mulighed for at lære mobilkunderne at benytte internettjenester som Facebook fra mobilen, da 74 procent af danskerne i en Userneeds-undersøgelse fra februar 2010 svarede, at de aldrig havde prøvet at surfe på det mobile internet fra netop mobiltelefonen.
Læs også: