Følg Samsung Unpacked eventen i ny app
I weekenden teasede Samsung for ”næste skridt” og mandag kom så en video, der fortalte mobilkøberne, at de snart kan skille sig ud fra mængden – illustreret ved en flok bræende får.
Nu er en applikation dukket op i Google Play, tidligere Android Market, som angiveligt gør det muligt, at følge eventen, der holdes den 3. maj 2012, live.
App’en Samsung mobile Unpacked 2012 virker dog aktuelt ikke – i hvert fald ikke på HTC Sensation, HTC One S eller Asus Transformer Prime. Så noget kan tyde på en større generel fejl.
I søgeordene til applikationen indgår i øvrigt ”Galaxy S3” – og det er her første gang, at Samsung selv anvender denne frase omkring deres kommende efterfølger til Galaxy S II.
Om produktet bliver døbt ”Galaxy S III” er dog stadig uvist, da Samsung blot kan have indsat søgeordet, for at trække trafik til deres applikation.
Eksternt link:
– Thenextgalaxy.com