Fra i dag kan du forudbestille Motorola One Hyper

Motorola One Hyper lander i butikkerne i starten af næste måned, men kan forudbestilles hos udvalgte forhandlere allerede fra i dag.

Fra i dag kan du forudbestille Motorola One Hyper

Fra i dag kan nyeste medlem af Motorola One-serien forudbestilles i Danmark. Motorola One Hyper, som telefonen hedder, byder blandt andet på en stor 6,5-tommer FHD+-skærm, som udnytter hele 90 procent af telefonens front.

Læs også: Ny Motorola-mobil sætter turbo på opladningen

Derudover kommer Motorola One Hyper med 64 MP dualkamera på bagsiden og et pop-up-kamera på hele 32 MP, som ifølge producenten kører automatisk ind, hvis teleffonen tabes eller vendes på hovedet.

Motorola One Hyper
Motorola One Hyper. Foto: Motorola

“One hyper er Motorolas første telefon med ægte kant-til-kant-skærm på 6,5”. Det er også den første telefon med et pop-up-kamera – et selfie-kamera på 32-megapixel – som er gemt bag skærmen og let hives frem, når der skal tages selfies og smukke portrætter. Pop-up-kameraet trækker sig automatisk sammen, hvis du pludselig taber telefonen, eller hvis den vendes med bunden i vejret” skriver Motorola i en pressemeddelelse og fortsætter: “Hovedkameraet på bagsiden af telefonen er på 64 megapixel og begge kameraer er udstyret med Night Vision og Quad Pixel-teknologi, som gør telefonen fire gange mere lysfølsom, og bringer detaljerne frem i mørke omgivelser eller ved lav belysning.”

Læs også: Nyt og gammelt mødes: Foldbar Motorola RAZR lanceret

Motorola One Hyper kommer med en bloatware-fri Android 10, som kører på Qualcomms Snapdragon 675 og 4 GB RAM. Batteriet er på 4.000 mAh og understøtter 45W Hyper Charge. Dog har Motorola valgt at se lidt i Apples retning og kun inkluderet en 27W oplader i æsken – man skal altså ud og købe Hyper Charge-laderen som ekstra tilbehør.

Læs også: Test: Motorola One Zoom – Superb mellemklasse

Motorola One Hyper specifikationer
Mål og vægt 161,8 x 76,6 x 8,9 mm
Cirka 200 gram
Skærm 6,5″ Total Vision IPS TFT LCD
1.080 x 2.340 pixel
19:9 format
395 ppi
Chipsæt Qualcomm Snapdragon 675
Batteri 4.000 mAh
RAM 4GB
Lagerplads 128GB
Kamera 64MP f/1,9 med PDAF
16MP Ultra vidvinkel f/1,9
Software Android 10
Andet Pop-op-frontkamera på 32MP
Bluetooth 5.0

Pris og tilgængelighed

Motorola one hyper har en vejledende pris på 2.699 kroner, og vil kunne købes i Danmark fra d. 3. februar. Forsalget starter fra d. 17. januar hos Telia, Callme, 3, OiSTER, Elgiganten og Proshop.dk.

Sammenlign priser på Motorola-telefoner

Temaets videre forløb

Historien er stadig aktuel. mobilsiden gik et skridt videre. 5/12/2019 publicerede redaktionen et indlæg med tematikken Ny Motorola-mobil sætter turbo på opladningen – Næste artikel om temaet finder du her. Du finder seneste nyt her.