Battlefield Mobile – hvad vi ved om mobilspillet
Er du fan af Battlefield eller bare er vild med FPS-spil, så har Battlefield Mobile muligvis fanget din interesse. Hvis ikke, så burde du nok tage et kig alligevel, for der er ret store forventninger til det kommende mobilspil. Her kan du læse om Battlefield Mobile – hvad vi ved, hvornår det kommer og hvad det vil koste.
Se også: Battlefield-spil er på vej til mobilen
Hvornår kommer Battlefield Mobile?
EA Electronics har godt gang i deres Battlefield titler for tiden. Vi har PC- og konsolspillet Battlefield 2042, som ser ud til at blive det vildeste Battlefield nogensinde med op til 128 spillere. Til dem der er interesserede, så starter åben beta test den 15. oktober, hvis man forudbestiller Battlefield 2042.
Battlefield Mobile kommer ikke samme tid som BF2042, men forventes først udgivet til næste år. EA skulle allerede have startet åbne betatest, hvor man kan i Google Play Butik kan skrive sig op til test. Der bliver løbende åbnet op for flere regioner, der kan få lov at teste Battlefield Mobile, så hold øje på Play Butik.
Se også: 10 fantastiske PC- og konsolspil, der er blevet til mobilspil
Hvad er Battlefield Mobile?
Battlefield Mobile er en first person shooter, hvor man som et hold skal overvinde modstanderen på en stor slagmark. I stil med tidligere Battlefield-spil vil der være ødelæggelse af bygninger og masser af store stærke køretøjer, som tanks, ATV’er og mere. Battlefield Mobile skulle være alt det man kender fra et typiske spil i serien.
Man vil kunne spille som de klassiske assault, support, medic og recon, hvor man kan tilpasse udstyret til hver kamp. I starten vil spillet have Conquest-spiltypen på et map, der går under navnet “Grand Bazaar”. Der vil løbende blive tilføjet nyt indhold til spillet.
Der vil nemlig være Battlepasses, mikrotransaktioner, forskellige samleobjekter og ting, der kan låses op for.
Hvad koster Battlefield Mobile?
Battlefield Mobile bliver et gratis spil til mobiltelefoner og tablets, til både Android, iPhones og tablets. Det vil indeholde mikrotransaktioner og Battle Passes med forskelligt indhold.
Læs også: Unity vil slå ned på seksuel chikane og voldstrusler i onlinespil