Gå på tyvetogt med vennerne i Pokemon Go – fra sofaen

Nu bliver det lettere at spille Pokemon Go hjemmefra. Nye opdateringer til spillet giver flere sociale funktioner, som kan nydes fra sofaen.

Gå på tyvetogt med vennerne i Pokemon Go – fra sofaen

I disse tider prøver de fleste nok at holde sig på lidt ekstra afstand af hinanden for at undgå smitte med coronavirus. Det betyder også, at helt simple aktiviteter som at gå en tur, cykle lidt eller besøge en legeplads ikke længere står øverst på listen over fritidssysler. Er man trofast Pokemon Go-spiller, betyder det også en ufrivillig spilpause.

Læs også: Nyheder om spil og gaming-udstyr

Deltag i tyvetogter i Pokemon GO hjemmefra

Der er tidligere kommet en opdatering af spillet, hvor man stadig kan spille med, men gøre det hjemmefra og bibeholde trygheden i det. Men Niantic stopper ikke der, for tilsyneladende kommer der endnu en opdatering, der giver flere spilmuligheder i hjemmet.

En af de nye tilføjelser i opdateringen er, at man kan gå på tyvetogter sammen med sine venner, selvom man sidder hjemme hver for sig. Niantic skriver:

”Vi forbedrer vores in-game virtuelle sociale funktioner for at gøre det muligt for spillere at holde kontakten, når de ikke kan mødes i det virkelige liv. Du kan snart gå sammen med venner og tage på Raid Battles sammen i Pokemon GO fra trygheden i dit eget hjem.”

Læs også: Pokémon GO er nu officielt tilgængeligt i Danmark

Der kommer også forbedringer af skridttælleren, så det nu også tæller at gå rundt derhjemme eller løbe på løbebånd indendørs, hvis man vil samle game achievements. Niantic overvejer desuden muligheder, så spillerne kan være med i live events hjemmefra. Live events er ellers sædvanligvis noget, hvor man mødes fysisk.

Så er man en Pokemon Go-spiller fanget i sit eget hjem, kan det være en god idé at gå ind og opdatere.

Læs også: Tests af gadgets og gaming- og spiludstyr