GTA Trilogy Definitive Edition Remaster til konsoller, PC og mobil
Spilproducenten Rockstar har netop annonceret, at der kommer en Grand Theft Auto: The Trilogy – The Definitive Edition senere i år. Den kommer til at inkludere Grand Theft Auto III, Grand Theft Auto Vice City og Grand Theft Auto San Andreas.
Grand Theft Auto: The Trilogy – The Definitive Edition
Den første del af lanceringen bliver til konsoller og PC og listen over understøttede konsoller indeholder blandt andet Sony PlayStation 5, PlayStation 4, Microsoft Xbox Series X/S, Xbox One og Nintendo Switch.
På PC kan man spille via Rockstar Launcher. Der har vi ingen præcis dato, andet end at det bliver ”senere på året.”
Se også: Bedste telefoner til gaming
Også til iOS og Android
Det interessante er, at trilogien også kommer til iOS og Android. Rockstar fortalte ikke meget mere om den del, blot at spillene bliver tilgængelige til telefoner i første halvdel af 2022.
Grand Theft Auto: The Trilogy – The Definitive Edition bliver en komplet remasterudgave af alle tre spil inklusive “grafiske forbedringer og moderne gameplayforbedringer for alle tre titler, samtidig med at det klassiske udseende og den klassiske stemning fra de originale titler bevares”.
The Definitive Edition skal erstatte de originale titler, som Rockstar fjerner fra næste uge. Mere information om spillet skal efter sigende kommer i løbet af de kommende uger.
Se også: Nyheder om gaming