PlayStation 5 og Xbox Series X: Derfor skal dit TV have HDMI 2.1
Det er en spændende tid med nye spillekonsoller på markedet. Xbox Series X og PlayStation 5 bliver sammenlignet, diskuteret og testet af mange. Nogle har allerede fået deres eksemplar af PS5 og Series X, nogle venter på forudbestillinger og resten kommer nok til at vente til det nye år. Om man er til den ene eller den anden spillekonsol er op til den enkelte, men skal man have mest muligt ud af de to konsoller, så skal du have et nyere TV. Mere specifikt skal dit TV gerne have HDMI 2.1, hvis du skal have mest muligt ud af PlayStation 5 og Xbox Series X.
Læs også: PlayStation 5 forudbestilling: Udsolgt på et splitsekund
Bedre grafik, højere opløsning, flere fps
De nye spillekonsoller kommer med en gevaldig hardware-opgradering, hvilket i sidste ende betyder bedre grafik og dermed spiloplevelse. PlayStation 5 og Xbox Series X kan nemlig afvikle spil i helt op til 8K-opløsning. Men endnu mere interessant er det, at de også kan køre spil i 4K-opløsning ved op til 120 fps. PlayStation 4 Pro og Xbox One X kan også opnå høje opløsninger, men ikke ved mere end 30 fps.
Fps er kort for “frames per second” eller billeder per sekund. Jo højere fps, desto mere flydende og naturligtro føles spillene. Og for dem der går op i multiplayer, så betyder flere billeder i sekundet, at man hurtigere og mere præcist kan reagere, fordi skærmbilledet opdateret oftere. Det er noget der længe har været “must have” i PC-gaming, men først nu bliver tilgængeligt for konsolgamere med PlayStation 5 og Xbox Series X.
Der er ingen tvivl om, at spil i 120 fps i 4K er blandt de største nyheder i de nye konsoller, men dit nuværende TV vil garanteret være en flaskehals.
Læs også: De første test af PlayStation 5 – imponerende anmeldelser
HDMI 2.1 er en nødvendighed
For skal spil til PlayStation 5 og Xbox Series X afvikles i 120 Hz, så skal dit TV være udstyret med HDMI 2.1. Og dem er der altså ikke mange af endnu, selvom teknologien blev introduceret tilbage i 2017. Derimod har dit TV “kun” HDMI 2.0, som er begrænset til en båndbredde på 18 Gbps, og dermed 4K-opløsning i op til 60 billeder per sekund. Skal man på et TV med HDMI 2.0 opnå de 120 Hz, så skal opløsning ned ned i fuld HD eller 1440p (1440p understøttes kun af Xbox Series X) – en gevaldig nedgradering i forhold til 4K. HDMI 2.1 har en båndbredde på 48 Gbps, som kan håndtere både 8K-opløsning og 4K ved 120 Hz.
Så skal du have mest muligt ud af PlayStation 5 og Xbox Series X, så skal dit TV altså have HDMI 2.1. Det betyder ikke, at du behøver investere i et nyt TV nu, men det er måske noget at huske på til engang skal skiftes ud. HDMI 2.0 klarer nemlig fint 4K ved 60 fps, som mange vil være fuldt ud tilfredse med. Enkelte TV fra Samsung, LG og Sony har HDMI 2.1, men du skal kigge i specifikationer for de enkelte modeller, indtil det bliver standard for Smart-TV.
Læs også: PlayStation 5 eller Xbox Series X – hvilken skal du købe?
Opfølgning af sagen
Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade sagen ligge. 19/11/2020 blev sagen bragt videre med nyheden PlayStation 5 forudbestilling: Udsolgt på et splitsekund – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..