PlayStation VR2 kommer med over 20 ”store” spil
Sony forventer at have mere end 20 ”store” titler klar til sit PlayStation VR2 headset ved lanceringen, det afslører en præsentation til investorer. Oplysningerne indeholder ingen titler eller udviklere af spillene, men der skal være tale om en kombination af første- og tredjepartstitler.
Det kan dreje sig om en titel, vi tidligere har hørt om – Horizon Call of the Mountain – der er en spinoff af Horizon.
“Der bruges en betydelig mængde penge på partnerskaber med uafhængige og andre tredjepartsudviklere for at sikre en betydelig pipeline af attraktivt VR-indhold ved lanceringen af PlayStation VR2,” sagde præsident for Sony Interactive Entertainment i en kommentar til Video Games Chronicle.
Lanceringsdato for Playstation VR2 ikke bekræftet endnu
Vi har stadig ingen bekræftet officiel lanceringsdato for Sonys kommende VR-headset. Sony er løbende kommet med detaljer om headsettet gennem det seneste halvandet år, men ingen lanceringsdato.
Vi hørte om headsettet første gang i februar 2021, hvor Sony meddelte, at de arbejdede på det. En måned senere fremviste de designet af håndkontrollerne. Det var dog først i 2022, Sony afslørede navn, specifikationer og design af det kommende headset. Analytikerne mener, at en lancering kan ske en gang til næste år.
Se også: Lav pris på PlayStation 5
Håber på Half Life: Alyx
Vi ved endnu ikke, om disse 20+ titler også omfatter eksisterende spil som Half Life: Alyx, der er en stor PU-baseret VR-titel fra 2020, som endnu ikke er kommet til Sonys konsol.
PlayStation VR2 bliver Sonys andet VR-headset og skal fungere som efterfølger til det originale PlayStation VR-headset, der kom i 2016. I modsætning til den tidligere model, der var designet til at fungere sammen med et PS4, skal VR2 fungere med PS5.
Det får en OLED-skærm per øje med en opløsning på 2000×2040, understøttelse af refresh rates på op til 120Hz, og man kan forbinde headsettet til konsollen med et enkelt USB-C kabel.
Se også: Bedste telefoner til gaming