Tusindvis af kinesiske biler står og venter i Europas havne

Kinesiske bilmærker fordobler markedsandelen i Europa, og presset stiger. En massiv bølge af biler i havnene kan snart give dem op mod 20 procent af markedet.

Elbiler
BYDs biler med det nye batteri og lynhurtig opladning.

De kinesiske bilmærker har sat kursen direkte mod det europæiske marked, og farten er intet mindre end overvældende.

Nye tal viser, at kineserne oplever markant fremgang, og den reelle bølge er knap nok ramt forhandlerne endnu.

Salget af kinesiske biler eksploderer i Europa

Ifølge tal fra analysehuset Dataforce, som branchemediet Automotive News refererer til, har kinesiske bilproducenter solgt over 913.000 biler i Europa i år. Det svarer til en markedsandel på 9,9 procent – næsten en fordobling i forhold til samme periode i 2025, hvor tallet lå på 5,2 procent.

Kigger vi isoleret på rene elbiler, sidder kineserne allerede tungt på 15 procent af det samlede europæiske salg, mens de napper næsten en tredjedel af markedet for plug-in hybrider.

Højere benzinpriser skubber europæerne direkte over i elektrificerede alternativer, hvor mærker fra Kina står knivskarpt med mere rækkevidde og masser af udstyr til markant lavere priser end de etablerede europæiske giganter.

Det er særligt MG Motor og BYD, der trækker det tunge læs. Med henholdsvis knap 180.000 og 172.000 solgte biler i perioden bider de to fremadstormende kinesere nu etablerede mastodonter som Fiat i haserne.

Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler

Tallene viser kun toppen af isbjerget

Det mest opsigtsvækkende er dog, at de officielle salgstal kun viser toppen af isbjerget.

Ifølge en frisk analyse fra investeringsbanken UBS eksporterer Kina i øjeblikket biler til Europa i et tempo, der er næsten det dobbelte af de registrerede bilsalg.

Mærker som BYD mangler simpelthen lastbiler til at fragte mange tusinde biler væk fra de europæiske havne og ud til forhandlerne.

Når den prop løsner sig senere på året, vurderer UBS, at kinesernes årlige markedsandel vil nærme sig 20 procent.

Europæiske bilproducenter får mere end svært ved at følge med, medmindre de hurtigt formår at matche kinesernes priser og teknologi.

Læs ogsåSeneste nyheder om elbilteknologi