Stort nederlag for Google: Stadia lukker og slukker

Google Stadia fik langt fra den forventede opbakning og nu lukkes spilstreamingtjenesten ned - hvad sker der med køb af hardware og spil?

Stort nederlag for Google: Stadia lukker og slukker

Google har i mange år investeret i flere aspekter af spilindustrien og for nogle år siden satte de trumf på med Google Stadia, en ny streamingtjeneste til spil, som de havde store forventninger til.

Google lancerer ofte nye tjenester, men lukker dem også ret hurtigt, hvis de ikke tiltrækker brugere. Da Stadia blev lanceret var forventningerne store og man havde fornemmelsen af, at der var tale om et langsigtet træk – det var det ikke.

Se også: Google vil revolutionere spilindustrien med Stadia

Slut med at spille med Stadia til januar 2023

Tjenesten viste sig at være en fiasko og nu tager Google så konsekvensen og lukker tjenesten ned. Det sker til januar 2023.

I en skrivelse fra Google lyder det, at Stadias tilgang til streaming af spil til forbrugere var bygget på et stærkt teknologisk fundament, men at den ikke har opnået den tilslutning blandt brugerne, som de forventede.

“Vi har derfor truffet den vanskelige beslutning at begynde at afvikle vores Stadia-streamingtjeneste, lyder det.

Tilbage i 2021 kaldte tech- og gamingekspert på mobilsiden.dk, Daniel Søgaard Hald Google Stadia for en dødsejler og gav tjenesten 3-5 år at leve i. Levetiden blev endnu kortere og Daniel Hald kalder lukningen for et stort nederlag for Google.

“Det er ikke første gang vi ser Google lancere en ny tjeneste, for derefter at opgive den igen. Faktisk er det sket mange gange før. Det er trist at se Stadia lukke og slukke, for egentlig var det en lovende tjeneste, da den blev lanceret i 2019. Men det var (desværre) også noget jeg forventede ville ske. Google har simpelthen ikke satset stort nok på Stadia og formået at udbrede kendskaben til tjenesten, og det blev dens død,” siger Daniel.

Efterfølgende lukkede Stadia for sit spilstudio og skruede tidligere i 2022 gevaldigt meget ned for selskabets spilambitioner. Og nu er det altså helt slut.

Se også: Mobilt bredbånd til streaming af spil

Refunderer køb af hardware og spil

Google vil refundere alle Stadia-hardwarekøb, der er foretaget via Google Store, og alle køb af spil og tillægsindhold, der er foretaget via Stadia-butikken.

Spillere vil fortsat have adgang til deres spilbibliotek og spille frem til den 18. januar 2023, så de kan gennemføre de sidste spilsessioner.

Se også: De bedste telefoner til streaming

Stadias platform skal bruge til AR og YouTube

Den underliggende teknologiplatform, der driver Stadia ser Google klare muligheder i til anvendelse på tværs af andre dele af YouTube, Google Play og Augmented Reality (AR)-tjenester.

Samtidig vil teknologiplatformen også være tilgængelig for Googles branchepartnere, der interesserer sig for spilstreaming.