Golfbold-inspireret dækdesign giver længere rækkevidde

Continental har udviklet nye dæk til elbiler og fossilbiler, der øger rækkevidden takket være en masse små fordybninger langs dækket, som er inspireret af golfboldens design.

Golfbold-inspireret dækdesign giver længere rækkevidde

Continentals nye sommerdæk, EcoContact 7- og EcoContact 7 S, øger elbilers effektivitet gennem et nyt, aerodynamisk design.

En ny struktur på siden af dækkene kaldet Aerodimple er inspireret af golfboldens fordybninger, der reducerer luftturbulens og forbedrer aerodynamikken. Det sænker elbilens energiforbrug og forlænger rækkevidden.

Continental nævner ikke præcise tal for, hvor meget EcoContact 7 og EcoContact 7 S forbedrer rækkevidden. I praksis kan dæk med lavere rullemodstand som disse forbedre rækkevidden med op til 5-10 procent alt efter kørestil, bilmodel og vejforhold.

Continental har også udviklet en ny Smart Energy Casing-teknologi og en Green Chili 3.0-gummiblanding, som minimerer rullemodstanden og øger rækkevidden.

Derudover reducerer Silent Pattern-slidbanen i dækkene vejstøj, hvilket gør bykørsel mere støjsvag.

Dækkene er klassificeret i klasse A inden for rullemodstand og bremsning i vådt føre og optimerer effektiviteten for både elbiler med fossildrevne biler. De er også mærket med Continentals EV Compatible-logo og er allerede godkendt som originaludstyr i bilmærker som BYD, Mercedes-Benz og Volkswagen.

Dækkene koster i skrivende stund fra 1.153 kr. Se aktuelle priser og tilbud på Continental EcoContact 7 og 7S.

Se også: Se priser på de mest populære elbiler

Perspektiv

Er du på udkig efter nye dæk til elbilen? På Mobilsiden.dk kan du se en top-5 over de absolut bedste vinterdæk til elbilen og de absolut bedste helårsdæk.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbilers rækkevidde
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Læs mere om den strømlinede Hyundai Ioniq 6
Hvad koster de billigste elbiler?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027