Google Pixel 4 scorer lavere end OnePlus 7 på DxOMark
Hver gang en ny smartphone rammer markedet, så er DxOMark klar med en test af kameraet. Denne gang hedder telefonen Google Pixel 4, og selvom den har en lang række fordele, så ender telefonen bag de fleste af konkurrenterne.
Læs også: Google lancerer Google Nest Mini
Kameraer i telefoner er efterhånden få gode, at den forholdsvist lave placering ikke betyder det store. Pixel 4 opnår samme score som Huawei Mate 20 Pro, hvilket er helt udmærket. Den liger dog bag både Samsung Galaxy Note10+, Huawei P30 Pro og OnePlus 7 Pro.
Hvad Google Pixel 4 måske mangler i fotografering, har den den tilsyneladende i videooptagelse. Med en score på 101, lander Pixel 4 på en delt førsteplads i videotesten.
Blandt kameraets fordele kan nævnes høj detaljegrad i indendørsfotografering, god gengivelse af hudfarve, og flydende videooptagelse takket være adaptiv billedhastighed.
Blandt ulemperne finder vi mangel på detaljer ved zoom på kort afstand, og ineffektiv videostabilisering. Heldigvis er listen af fordele noget længere end listen af ulemper. DxOMark har lavet en kort video, der opsummerer hele testen af Google Pixel 4, hvilket I kan se herover. Hvis man gerne vil læse hele den omfattende kameratest, kan den findes her.