Google Play Store er blevet ændret
Du har længe kunne have flere Android-enheder tilknyttet en Google-konto, så du har, kunne have din tablet og måske ungernes mobil sat op til samme konto.
Men det har dog ikke været helt gennemskueligt at se hvilke applikationer, som der har været på de enkeltvise enheder.
Det har dog ændret sig i nattens mulm og mørke. Google har opdateret Google Play på computeren, og giver nu oversigt over de registrerede enheder. Når man så vælger én enhed, kan man få overblik over hvilke programmer og spil, som der er på denne enhed.
Det er også blevet muligt at håndtere indholdet på enhederne, så du nu kan opdatere og afinstallere på enheden fra nettet.
Du finder de nye muligheder, hvis du trykker på ”mine android apps” øverst i højre hjørne på forsiden af Google Play Store.