Google ude af Apple

Eric Schmidt, øverste direktør i Google, er stoppet i Apples bestyrelse.

Google ude af Apple

At der opstår problemer ved både at være direktør for Google og bestyrelsesmedlem hos Apple, kan ikke komme som en overraskelse hos nogen. Men ikke desto mindre har Eric Schmidt været i den position længe. Nu er det dog slut.

Grundet flere og flere interessekonflikter, blandt andet over Google Voice og Chrome OS-styresystemet er Eric Schmidt fratrådt som bestyrelsesmedlem.

I en pressemeddelse udtaler Steve Jobs, øverste direktør hos Apple, at beslutningen var gensidig, og at den kommer på baggrund af, at Apple og Google mere og mere kommer ind på hinandens forretningsområder.