Googles Android TV bliver opdateret til Android 11
Android 11 er allerede lanceret til Android-telefoner og nu er Google også klar med Android 11 til Android TV. Heri finder man flere forbedringer, blandt andet nogle af dem vi allerede kender fra Android 11. Her er de største nyheder i Android 11 til Android TV.
Det er ikke den store visuelle opgradering vi skal forvente med Android 11 til Android TV, men det var også tilfældet med denne softwareversion til telefonerne. I stedet har Google haft fokus på at forbedre oplevelsen – med et par spændende tilføjelser.
Læs også: Lanceringsdato og pris på Google Chromecast med Android TV lækket
Større fokus på spiloplevelsen
I Android 11 til Android TV har Google haft fokus på spiloplevelsen. Når der åbnes spil, så vil der fremover blive aktiveret en “Low Latency Mode”, som med en mindre forsinkelse forbedrer spiloplevelsen. Derudover er der support for flere gamepads/controllere, heriblandt Nintendo Switch Pro og Steam Controller.
Android 11 til Android TV henter også nye privatlivsindstillinger fra Android 11 til telefoner. Det betyder, at man nu kan nøjes med at give apps tilladelser en enkelt gang, til fx lokalitet, mikrofon, kamera og mere.
Læs også: Bliver min telefon opdateret til Android 11?
Kommer ikke til dit TV foreløbigt
Ligesom med Android-opdateringer til mobiltelefoner, så skal du ikke forvente denne opdatering til dit Android TV Smart-TV lige foreløbigt. Google har samtidig meldt ud, at udviklerenheden ADT-3 nu får opdateringen og i den kommende måneder gør fx Nvidia Shield også.
Læs også: Sådan ser Chromecast med Android TV og fjernbetjening ud