Huawei P30 Pro New Edition – Ny udgave på vej?

Det kunne tyde på, at Huawei er på vej med en ny udgave af modellen P30 Pro. Huawei P30 Pro New Edition kunne blive lanceret allerede om to uger.

Huawei P30 Pro New Edition – Ny udgave på vej?

På grund af USAs handelsforbud kommer Huaweis nyeste serie af mobiltelefoner, P40-serien, uden Googles tjenester og apps. Det har betyder, at Huawei nu har kastet sig over at promovere deres egen appbutik, AppGallery, som senest har fået Dankort-appen og en ny navigations- og korttjeneste.

Men der er lang vej for Huaweis AppGallery butik endnu, og imens har vi set producenten relancere ældre modeller, med forbedringer og under nye navne. Her kan nævnes Huawei Nova 5T og Huawei P30 Lite New Edition.

Læs også: Test af Huawei Nova 5T

P30 Pro New Edition kan være på vej

Og netop efternavnet på Huawei P30 Lite New Edition leder os hen på baggrunden for denne artikel. Det tyder nemlig på, at Huawei er på vej med endnu en “New Edition”, i denne omgang ny udgave af den ufatteligt populære Huawei P30 Pro. New Edition-udgaven af P30 Lite kom med lidt mere RAM og lagerplads, men derudover ikke andet nyt.

For at Huawei må lancere en “ny” mobil med Googles tjenester, så skal der være tale om en tidligere model, som blev lanceret inden handelsforbuddet. Hvad og hvilke ændringer Huawei må foretage i en “New Edition” ved vi ikke præcist, men pille ved ting som processor og kamera går nok ikke.

Så det er ganske sandsynligt, at vi vil se en ny udgave af Huawei P30 Pro med mere RAM og lagerplads, men derudover som samme mobiltelefon. Og på trods af over et år på bagen, så er P30 Pro slet ikke at kimse ad. Faktisk er den blandt vores favorit kameramobiler.

Læs også: Sammenligning: Huawei P40 Pro mod Samsung Galaxy S20

Ny Huawei P30 Pro lige på trapperne

Den nye Huawei P30 Pro New Edition skulle angiveligt blive lanceret allerede om to uger, og lande i butikkerne kort efter.

Se også: Priser på Huawei-telefoner

Historien følges op

Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. d. 1/5/2020 fulgte vi historien op med en ny vinkel på temaet Fokus: Bedste kameramobiler, vildt elbil-batteri og abonnement-tips – Den videre historie kan du læse her. Tjek de seneste nyheder om emnet her.