Hvad er Ambient Backscatter Technology og hvordan kan vi drage fordel af det?
Ambient Backscatter Technology (ABT) er moderne teknologi, som i den grad vil kunne revolutionere den måde, vi mennesker kommunikerer og interagerer med vores omgivelser. Teknologien gør brug af kendte signaler fra vores hverdag. Det kan være alt lige fra radiobølger og lys som teknologien bruger til at videresende data, ABT kræver heller ikke meget strøm.
Den nye teknologi kan få stor betydning for mange ting i hverdagen. Det kan være alt lige fra trådløs kommunikation til internet of things (IoT) og miljøovervågning. I artiklen skal vi sei nærmere på hvad begrebet Ambient Backscatter Technology er. Vi skal også se på hvordan vi som mennesker kan drage fordel af teknologien i fremtiden.
Hvad er Ambient Backscatter Technology?
Selve navnet Ambient Backscatter Technology dækker over den metode, hvor enheder kan sende og modtage data ved at reflektere eller “backscatter” elektromagnetiske signaler. Sådan nogle signaler kan være radiobølger, mikrobølger eller lys, som er udsendt af andre kilder, som f.eks. routere, mobilmaster, satellitter eller sollys.
Selve ideen ved ABT er, at enheder ikke nødvendigvis behøver at sende egne signaler for at kommunikere. De kan derimod udnytte de elektromagnetiske bølger, der allerede findes i deres omgivende miljø.
En af de største fordele er, at det er en meget energieffektiv teknologi. I stedet for at enheder skal bruge store mængder strøm til at generere og transmittere signaler, kan de blot bruge den energi, der er til stede i omgivelserne til at reflektere signalerne tilbage til den givne modtager.
Det giver muligheden for at bygge trådløse enheder, som ikke behøver særligt meget strøm. En positiv sideffekt er her, at de derfor kan operere i længere tid uden behov for batterier eller konstant opladning.
Dermed vil brugeren kunne nyde eksempelvis underholdning som live casino spil eller TV og serie-streaming på farten i længere tid end normalt.
Hvordan fungerer Ambient Backscatter Technology?
For at forstå, hvordan ABT virker, så er det vigtigt at se på de grundlæggende fysiske principper bag teknologien. Normalt, når en enhed sender data via trådløs kommunikation, genererer den et signal ved hjælp af en transmitter og antenne. Dette signal sendes typisk afsted via elektromagnetiske bølger, der rejser gennem luften. Modtageren af signalet kan derefter opdage og afkode informationen.
Med ABT virkerkommunikationen på en lidt anderledes måde. I stedet for at sende et signal, modtager enheden et signal, som allerede findes i omgivelserne. Den bruger dette signal som en energikilde til at reflektere data tilbage til en modtager. Ved at modulere en tilbagesendelse af signalet kan enheden overføre den nødvendige information. Dette kan opnås ved at ændre egenskaberne af den elektromagnetiske bølge, såsom dens frekvens eller fase, for at give data.
For at enheden kan foretage en effektiv backscatter, kræver det en modulator og en antenne, som kan interagere med de omkringliggende elektromagnetiske bølger. Enheder, der bruger ABT, kan udveksle information uden at skulle sende deres egne signaler. Dette gør det muligt for enheder at kommunikere ved et lavere energiforbrug, hvilket er ideelt i situationer, hvor der ikke findes rigeligt med strøm.
Hvordan kan vi drage fordel af ABT?
1. Strømbesparelse og længere batterilevetid
En af de største fordele ved ABT, er dens evne til at reducere strømforbruget. Traditionelle trådløse enheder, som smartphones, sensorer og IoT-enheder, kræver betydelige mængder energi til at sende og modtage data. Det gør det muligt at kommunikere uden at bruge meget strøm, hvilket kan forlænge batterilevetiden betydeligt.
Dette er især vigtigt for små enheder og sensorer, der ikke kan have store batterier eller kræver regelmæssig opladning.
2. Internet of Things (IoT)
IoT-enheder, der er forbundet via sensorer og trådløse netværk, kan drage stor fordel af ABT. IoT-enheder er ofte begrænset af batterilevetiden og kræver energi for at sende data til et netværk.
Ved at bruge ABT kan disse enheder udveksle data ved at udnytte de elektromagnetiske signaler, der allerede er til stede i omgivelserne. Det er med til at spare energi og forlænger enhedens levetid. Det kunne føre til en mere udbredt og økonomisk bæredygtig implementering af IoT-enheder, hvilket gør det muligt at skabe store netværk af enheder uden at skulle bekymre sig om konstant opladning eller udskiftning af batteri.
3. Trådløs kommunikation uden behov for infrastruktur
I områder, hvor det er vanskeligt eller dyrt at etablere trådløse netværk, kan Ambient Backscatter bruges til at skabe netværk uden behov for traditionel infrastruktur som mobilmaster eller Wi-Fi-routere.
Denne teknologi kunne være med til at gøre det muligt at kommunikere i fjerntliggende områder, hvor det ellers ville være økonomisk urealistisk at bygge et omfattende netværk. Dette kunne have en stor betydning for udviklingslande eller områder med lav infrastruktur, hvor trådløs kommunikation ellers ville være en ren luksus.
4. Miljøovervågning og sundhedsovervågning
Ambient Backscatter kan også spille en vigtig rolle i miljø- og sundhedsovervågning. Ved at bruge sensorer, der kommunikerer via ABT, vil det være muligt at overvåge luftkvaliteten, temperaturen, fugtigheden og lignende uden at have brug for store batterier eller kabelnetværk.
5. Intelligente byer
I en fremtid med intelligente byer, der også har det med at blive kaldt for smart cities vil mange enheder og systemer være forbundet for at skabe et mere effektivt, bæredygtigt og sammenkoblet miljø.
ABT kan spille en vigtig rolle i dette gøre det muligt med billig og energieffektiv kommunikation mellem tusindvis af enheder, der arbejder sammen for at optimere alt lige fra trafikstyring, affaldshåndtering, energiforbrug og andre byfunktioner.
Konklusion
Ambient Backscatter Technology virker i den grad lovende, og er en innovation som vi kommer til at se meget mere til. Det er også en innovation der giver muligheden for at ændre måden vi kommunikerer og interagerer med vores omgivelser på. Teknologien tilbyder en energieffektiv mulighed for trådløs kommunikation uden høje omkostninger.
Det åbner op for nye applikationer inden for IoT, miljøovervågning, sundhedssektoren samt smart cities. Med yderligere forskning og udvikling har ABT potentiale til at spille en central rolle i fremtidens trådløse netværk og forbedre livskvaliteten på tværs af mange sektorer.