EU kan presse tech-giganterne til at betale for brug af netværk

Meta, Alphabet, Apple, Amazon, Microsoft og Netflix står for 56 % af internettrafikken - EU kan tvinge dem til at betale for brug af netværk.

EU kan presse tech-giganterne til at betale for brug af netværk

Europa Kommissionen planlægger en høring om, hvorvidt amerikanske tech-giganter skal være med til at betale nogle af omkostningerne for telenetværkene og internetinfrastrukturen i regionen, skriver Reuters.

Det seneste i sagen handler om påstande om ulige vilkår for selskaberne. Kommissær for Internal Market, Thierry Breton skal have meddelt, at høringen begynder i 1. kvartal 2023.

Skal Google, Facebook og Netflix betale for brug af netværk?

Udover at undersøge om store selskaber som Google, Facebook, Netflix og Amazon burde bidrage til operatørernes netværk, skal Breton have nævnt, at høringen også skal handle om en mulig lovgivning om metaverset.

Høringsprocessen kommer til at vare op til seks måneder, og derefter kommer Europa Kommissionen med eventuelle forslag.

Europæiske operatører har længe ønsket, at amerikanske tech-selskaber skal være med til at betale for udvikling og håndtering af deres netværk.

Se også: Billig mobilt bredbånd

Meta, Alphabet, Apple, Amazon, Microsoft og Netflix står for 56 % af trafikken

Teleindustrigruppen ETNO publicerede for nylig en rapport, hvor de skriver, at Meta Platforms, Alphabet, Apple, Amazon, Microsoft og Netflix nu står for 56 procent af trafikken på faste og mobile netværk, men at de har bidraget med til “little or no contribution” omkostningerne.

I maj udtalte næstformand for Europa Kommissionen Margrethe Vestager, at man var begyndt at udrede, hvorvidt de store teknologiselskaber burde bidrage til telenetværkene eller ej.

Europa Kommissionen er i gang med at indføre Digital Services Act og Digital Markets Act som en del i et tiltag, der skal tøjle de amerikanske tech-giganter.

Se også: Priser på fibernet

Netflix sagsøgt i Sydkorea af internetudbyder

I Sydkorea kører der en sag mellem Netflix og internetudbyderen SK Broadband om, hvorvidt Netflix bør være med til at dække nogle af de udgifter, som SK Broadband har til udvikling og vedligehold af selskabets bredbåndsløsning.

Det skyldes, at Netflix’ datatrafik bare vokser og vokser og tager plads fra andet indhold. Sagen kører stadigvæk, men i mellemtiden har Sydkoreas nationalforsamling vedtaget den såkaldte Netflix-lov, som kræver, at indholdsudbydere med mindst en million brugere og/eller hvis trafik udgør 1 procent eller mere af den samlede trafik, skal betale et gebyr til dækning af brugen af netværket.