Starlink går ud af betastadie til oktober
Direktør for SpaceX, Elon Musk tweetede i fredags, at selskabets Starlink satellitinternetnetværk forlader betafasen i næste måned. Det er to måneder senere end den augustdato, Musk lovede ved Mobile World Congress. Ved samme lejlighed fortalte han også om sin forventning om, at tjenesten kommer til at have over 500.000 brugere inden for de første 12 måneder.
Starlink ud af betastadie
Starlink-systemet indebær en konstellation af næsten 12.000 satellitter i en bane lavt om jorden, der konstant skal sende en bredbåndsinternettjeneste til kunderne. En terminal koster 499 dollars og derefter koster tjenesten 99 dollars om måneden.
Den offentlige, åbne beta gik i luften i oktober 2020 og august 2021 meldte Musk ud, at der var sendt 100.000 terminaler ud til kunder. Med i terminalen er en parabol og en Wi-Fi router.
Nu, hvor betafasen afsluttes og flere lande får adgang til Starlink, stiger antallet af kunder formentlig, men det er svært at sige, hvornår tjenesten når op på de 500.000 kunder, Musk taler om.
Se også: Billig mobilt bredbånd
100 Mbps i øde områder verden over
Det er planen at sælge internettjenesten fra Starlink direkte til kunderne blandt andet i mere øde områder rundt om i verden. Tjenesten praler med hastigheder på 100 Mbps i download og 20 Mbps i upload. Anmeldelserne af Starlink-tjensten har dog indtil videre været noget blandede.
Det er også værd at notere, at Musk har en tendens til at være yderst optimistisk, når han sætter deadlines for lanceringen af sine selskabers produkter. Det kan de kunder, der har ventet på Teslas såkaldte ”Full Self Driving”-software, skrive under på.
Se også: Nyheder om internet