Telenor har store 3G-problemer i Jylland og på Fyn

Kunder hos Telenor starter dagen uden adgang til 3G-data fra smartphone og via mobilt bredbånd.

Telenor har store 3G-problemer i Jylland og på Fyn

Telenors 3G-net driller selskabet og kunderne.

Opdatering kl. 12.41: Nogle kunder kan få hul igennem ved at genstarte telefonen.

Opdatering kl. 14.00: Telenor oplyser, at netværket igen kører normalt.

Mobilselskabet oplyser at 3G i Jylland og på Fyn ikke fungerer korrekt, hvilket rammer data via smartphones og mobiler. De kunder som benytter mobilt bredbånd via dongles er ligeledes ramt.

Telenor har sat gang i fejlretningen, men har endnu ikke et tidspunkt for, hvornår nettet igen fungerer normalt. Selskabet oplyser dog, at teknikkerne er blevet sat på sagen tidligt torsdag morgen.

– “Fejlen er sket som følge af en softwareopdatering af core-netværket, på en central i Aalborg. Vi kan ikke fortælle præcis hvor mange kunder som er ramt, men sandsynligvis ikke så mange, da kundeservice ikke oplever det store tryk. Vi håber hurtigst muligt igen at have normal drift, ” fortæller pressechef i Telenor, Peter Glüsing, til Mobilsiden.dk.

Telenors datterselskaber som f.eks. Bibob er ramt at de samme fejl.

Der skulle ikke være problemer med at sende SMS og føre samtaler.

Telenor er med 1,39 millioner kunder, landets andenstørste mobilselskab.

Mobilsiden.dk opdaterer denne artikel så snart der er nyt fra Telenor. Seneste opdatering klokken 12.41.

Opfølgning:

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 23/11/2012 gik vi videre og publicerede nyheden; Telenor: Kundeservice ikke tilgængelig i weekenden – Klik her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..