iPad-ejere er Apple-fanatikere

En ny undersøgelse peger på, at dem der køber det nye Apple produkt iPad er dem, der har iPhone og Mac-computere i forvejen

iPad-ejere er Apple-fanatikere

En amerikansk undersøgelse blandt nybagte iPad-ejere viser, at dem der har investeret i Apple iPad er dem, der allerede har et varmt forhold til Apple.

Undersøgelsen er foretaget blandt 448 af dem, der i lørdags købte en iPad med hjem.

74 procent af de adspurgte svarede, at de ejer en Mac-computer, og kun 26 procent ejer en PC.

66 procent af de nybagte iPad-ejere havde desuden en iPhone, og hele 99 procent af dem, svarede, at de vil bruge deres nyindkøbte iPad sammen med deres iPhone.

Ikke overraskende ejer 92 procent i forvejen en iPod.

For at slå fast, at de nye iPad-ejere er Apple entusiaster kan vi tilføje, at hele 78 procent aldrig overvejede at købe en tablet fra noget andet mærke.