Carl Pei, medstifter af OnePlus, forlader virksomheden

Medstifter af OnePlus, Carl Pei, har angiveligt forladt virksomheden for at starte et nyt projekt. Hverken OnePlus eller Carl Pei har endnu kommenteret på sagen.

Carl Pei, medstifter af OnePlus, forlader virksomheden

To uafhængige kilder samt lækkede dokumenter fra OnePlus afslører, at medstifter af virksomheden, Carl Pei, har forladt virksomheden. Hverken OnePlus eller Carl Pei har kommenteret på sagen endnu.

Dagen før lanceringen af en helt ny smartphone fra producenten, OnePlus 8T, dukker denne nyhed op, at Carl Pei ikke længere vil stå i front for kommende telefoner fra OnePlus. Carl stiftede sammen med Pete Lau OnePlus tilbage i december 2013, og det siden da er blevet til lidt af en rejse. Fra at sælge telefoner med invitationer og kreativ markedsføring, til at være et af de mest populære smartphonemærker i verden.

Læs også: Den billigere OnePlus Nord er et stort hit

Inden OnePlus blev til solgte Carl MP3-afspillere til virksomheder sammen med en kammerat. I 2012 skrev Carl til Pete Lau og året efter blev OnePlus stiftet. Pete Lau har tidligere udtalt, at Carl skrev til ham at han ville “Jeg vil ændre verden”.

Carl Pei har været frontfigur for OnePlus og har senest været med en udviklingen af OnePlus Nord – den billigste OnePlus i flere år. Senere i år forventes endnu to telefoner i Nord-serien, N10 og N100.

Læs også: Test af OnePlus Nord – der er sparet de rigtige steder

Foto af Steve Jennings/Getty Images for TechCrunch

Lækkede dokumenter bekræfter

De lækkede dokumenter er blevet delt på Reddit af JonSigur. De interne memoer fra OnePlus afslører, at Emily Dai fremover skal være ansvarlig for Nord-serien. Tidligere var Carl Pei ansvarlig for disse og rapportede til Pete Lau, som i mellemtiden er startet i en ny rolle hos OPPO.

“So, Samsung, today I have a proposal for you: let me be your intern. Seriously.”, skrev Carl Pei på hans personlige blog tilbage i 2015. Men det er nok ikke hos Samsung vi fremover vil se Carl. Ifølge en person, der er bekendt med sagen, starter han sin eget projekt.

Vil OnePlus være det samme uden Carl Pei? Nu venter vi på en officiel udmelding fra OnePlus.

Læs også: Hurtigst: Nu får OnePlus-telefoner Android 11

Sagen efterfølgende

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om emnet. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. 12/10/2020 fulgte vi op med en artikel omkring temaet Hurtigst: Nu får OnePlus-telefoner Android 11Klik her for artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..