Hurtigst: Nu får OnePlus-telefoner Android 11

Kort inden OnePlus er klar med en helt ny telefon ruller de nu Android 11-opdatering ud til de to seneste, OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro. Det betyder også at OnePlus bliver de første med en færdig udgave Android 11.

Hurtigst: Nu får OnePlus-telefoner Android 11

I juni var OnePlus klar med deres første betaudgave af Android 11 og i september var Google endelig klar med lanceringen. Herefter begynder som regel et ræs blandt Android-producenterne om at være først, og endnu en gang blev dette OnePlus. De er nu klar med Android 11 til de seneste topmodeller, OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro.

Og der sker lidt af hvert i denne opdatering til OnePlus’ telefoner. Her rykker OnePlus længere væk fra ren Android og tættere på noget der minder mere om Samsungs One UI. Det betyder at med OxygenOS 11 har producenten forsøgt at gøre det lettere at nå vigtige ting på de store skærme med én hånd. Men her er også en lang række andre nyheder, som både kommer fra OnePlus selv og fra Google.

Se også: De bedste OnePlus-telefoner til prisen

Nyt i OxygenOS 11 til OnePlus

Her fremhæver vi kort nogle af de vigtigste nyheder i Android 11/OxygenOS 11-opdateringen til OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro:

  • Nyt design til brugerfladen og en lang række af OnePlus’ egne apps.
  • Ny vejr-app som skifter efter solop- og solnedgang.
  • Always-on ambient display i flere forskellige designs.
  • Tilføjet en genvej til Dark Mode.
  • Ny temaer til Zen Mode.
  • Forbedrede privatlivsindstillinger.
  • Bubbles til at besvare beskeder.
  • Powerknap er nu også genvej til styring af smart-enheder.
  • Nyt design for medieafpiller i quick settings.

Og en lang række andre ting. Du kan også læse mere om nyhederne i Android 11 her.

Læs også: Første test og indtryk af Android 11

Android 11 ruller ud til OnePlus 8 og 8 Pro

OxygenOS 11/Android 11 er altså på vej ud til OnePlus 8-telefoner nu. Har du ikke modtaget opdateringen endnu, så er der ingen grund til bekymring (vi har heller ikke fået den). OnePlus starter udrulningen ganske langsomt, så man hurtigere kan fange eventuelle fejl. Går alt vel så vil flere modtage Android 11-opdateringen. Husk at have mindst 3 GB ledig lagerplads og 30 procent batteri på telefon inden du går i gang.

I denne uge står OnePlus klar til at lancere OnePlus 8T, som kommer med Android 11 præinstalleret. Den præsententation kan du følge med på onsdag.

Læs også: OnePlus 8T både billigere og hurtigere? Her er hvad vi ved

Mere om emnet

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. 9/10/2020 fik historien nyt liv med sagen om OnePlus 8T både billigere og hurtigere? Her er hvad vi ved – Artiklen finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..