Er du afhængig af teknologi?
Teknologi påvirker i stor grad menneskets adfærd på godt og ondt. Sådan har det altid været. Alligevel har måden, som særligt mobiltelefoner påvirker mennesket på, skabt stor debat. For nogle er telefoner ganske enkelt et nødvendigt onde for at kunne klare sig i hverdagen, mens den for mange andre er en helt essentiel del af hverdagen, som man ikke vil undvære. Spørgsmålet er, om vi er blevet for afhængig af teknologi og særligt telefoner.
Tech-afhængighed – et problem for mange
Problemet for mange er, at de faktisk ikke kan undvære den og faktisk hellere vil undvære samvær med familie, mand, kone, kæreste end være uden mobilen i selv kort tid. Undersøgelser har også vist, at mange hellere vil undvære sex end sin mobil og er mere bange for at miste sin mobil end sin pung.
Denne tendens kaldes for tech-afhængighed og det er typisk mobilen, man er afhængig af og som kan skabe splid i familien. Når først børnene får indblik i, hvad man kan med en mobil og ser mor og far bruge mobilen fra de står op til de går i seng, så vil børnene også lege med. Flere undersøgelser har vist, at det har negativ påvirkning på særligt børns koncentrations- og indlæringsevne, når de får en mobil.
Allerede tilbage i 2015 viste en undersøgelse, at 77 procent mener, at samfundet er blevet for afhængig af teknologi. Det tal er formentlig blevet større siden. Det kan du læse mere om her.
Se også: Mobilen har ændret menneskets adfærd
Er du afhængig af din mobil? Tag test
Der findes flere undersøgelser omkring vores brug og afhængighed af telefoner og vi har samlet op på dem og stykket nogle spørgsmål sammen, der kan skabe klarhed over, hvor afhængig du er af din mobil.
- Mærker du angsten poppe frem, når du forlader dit hjem uden din mobil, selvom du ikke venter nogle særlige opkald?
- Foretrækker du at sove med mobilen online ved siden af dig?
- Bliver du jævnligt frarøvet din søvn fordi du skriver på messenger-tjenester eller er på sociale medier lige inden sengetid?
- Bliver du nedslået, hvis du uploader et billede eller poster en kommentar på sociale medier uden at det får likes og kommentarer fra venner, bekendte og kolleger?
- Distraherer telefonen dig konstant på arbejdet eller i skolen, fordi du liiige skal tjekke seneste notifikation?
- Synes du, det er rarere at benytte videoopkald til at holde kontakten med familien i stedet for at besøge den?
- Har familie eller venner klaget over, at du bruger for meget tid på dine elektroniske enheder?
- Deler du oftere glæder og sorger på sociale medier frem for med venner og familier i det virkelige liv?
- Når det er weekend, sidder du så med hovedet i en skærm? Enten streaming af film eller tv-serie, gaming, surfing, mobiltelefon og så videre?
- Nu er det længe siden, vi sidst har været til koncert, men bruger du typisk mere tid på at se koncerten gennem mobilens skærm, fordi du skal optage video fra koncerten til SoME fremfor at nyde den og fællesskabet omkring dig?
Se også: Sammenlign priser på telefoner
Skal du have hjælp?
Hvis du kan svare nej til alle spørgsmål, så er du formentlig en af meget få personer i hele verden, der kan det.
Svarer du ja på 1-3 af spørgsmålene og nej til resten, så har du et rimelig naturligt forhold til tech og din mobil – fortsæt, som du plejer.
Svarer du ja på 4-6 spørgsmål, så må du se i øjnene, at du er ret afhængig af tech-apparater og særligt din mobil. Det bør du gøre noget ved og prøve at ændre på.
Svarer du ja på 7-10 spørgsmål, er den helt galt og du bør faktisk søge hjælp og arbejde målrettet på at tage dit liv tilbage fra teknikkens greb.
Se også: Nyheder om teknologi og afhængighed
Telepristjek.dk guider dig til billig mobiltelefoni for hele familien
Mere om sagen
Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. Allerede d. 8/2/2021 fulgte vi historien op med artiklen om Bør du lave et smart-home – fordele og ulemper – Klik her for artiklen.. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.