Google Drev får opdatering til Android og iOS

Google har netop opdateret deres applikation Google Drev til både Android- og iOS-enheder.

Google Drev får opdatering til Android og iOS

Applikationen Google Drev (Google Drive) bliver bedre og bedre, og er snart bedre end desktop versionen, til både Android og iOS. Det skriver Google på deres officielle blog.

Forskellene på Android og iOS-versionen bliver mindre, den nyeste opdatering har nemlig givet muligheden for at redigere i dokumenter på iPad og iPhone, samt gør det muligt at formaterer tekst og se ændringer foretaget af andre med det samme, uploade billeder og video direkte fra din enhed, slette og flytte dokumenter fra dit ”Drev”. Desuden er tjenesten nu tilgængelig i 30 sprog.

Du kan nu også se præsentationer, inklusiv talerens notater. Applikationen er nu nået version 1.1.0 til iOS.

Android versionen har også fået et par nye funktioner med den nyeste opdatering, blandt andet muligheden for at se og besvare kommentarer på Docs. Men også muligheden for, at synkronisere udvalgt indhold automatisk på 3G, vise og ændre skrifttyper i Documents Editor, printe filer via Google Cloud Print og bedre visning af præsentationer. Android versionen hedder nu 1.1.4.12.

Google lover også, at real-time opdateringer kommer til regneark inden længe. Du kan se en video herunder.

Du kan downloade Google Drev gratis i både Apples App Store og Google Play Store.