Google frigiver kalender-applikation
Google har en lang række forud-installerede applikationer der ofte følger med når du køber en Android smartphone eller tablet, disse har dog over tid løsrevet sig fra systemet, og er blevet til selvstændige apps. Nu kommer endnu en.
Google Kalender, der har været en trofast følgesvend igennem Android-systemets mangeårige udvikling, er nu blevet sin egen applikation, præcis som blandt andet Gmail og Google Maps igennem tiden er blevet det.
Det betyder at Google nu kan opdatere Google Kalender uafhængigt af Android-systemet.
Applikationen kan derfor nu hentes, som mange andre Google tjenester, ganske gratis her via Google Play butikken. Det skriver Google på sin Android-blog.
Desværre for størstedelen af Android-folket så kræver Google Kalender Android 4.0.3 Ice Cream Sandwich eller nyere.