Google mindes Steve Jobs
Kollegaer og konkurrenter har nærmest alle været ude med lovprisende ord omkring Apples nu afdøde stifter Steve Jobs.
Google minder i dag Steve Jobs på søgemaskinens forside.
Efter Steve Jobs fratrådte hans stilling i august i år, var Googles tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand, Eric Schmidt, ude at sige:
– “Steve Jobs leverede det bedste, en administrerende direktør har gjort i 50 – måske 100 – år. Han byggede ikke bare Apple op én gang, men to gange,” lød skulderklappet fra Googles Eric Schmidt på Salesforce-konferencen Dreamforce.
Eric Schmidt har tidligere selv siddet med ved bestyrelsesbordet hos Apple, indtil konkurrencen mellem Google og Apple umuliggjorde det.
Google+ benyttes også til at hylde Jobs
Google’s medstifter Sergey Brin skriver også en hyldest til Steve Jobs på Google+ i dag.
“Fra de tidligste dage på Google, når Larry (Page) og jeg selv søgte inspiration, visioner og lederskab, så behøvede vi ikke at lede længere væk end i Cupertino.
Steve, din passion for det ypperste den kender alle de der har haft et Apple-produkt i hænderne (herunder den MacBook jeg skriver på lige nu). Og jeg har oplevet det samme i dig, som person, de få gange vi har mødtes.
På vegne af alle os hos Google – og mere bredt os inden for teknologien – så vil du blive savnet meget.
Min medfølelse til familie, venner og kollegerne hos Apple.”
Læs også:
– Konkurrent: Jobs indflydelse vil vare ved
– Obama hylder Steve Jobs
– It-personligheder mindes Jobs
– Amerikanerne tænder lys for Steve Jobs
– Her er Steve Jobs største succeser