Huawei skal forsyne Taliban med avancerede overvågningssystemer
Den kinesiske telekommunikationsgigant Huawei har indvilliget i at hjælpe Taleban med at installere avancerede overvågningssystemer i alle Afghanistans provinser.
Huawei har tidligere mødt massiv kritik for at have hjulpet de kinesiske myndigheder med at skabe overvågningsteknologi, der er rettet mod landets uighuriske minoritetsbefolkning, men det afholder altså ikke selskabet for at hjælpe det brutale og undertrykkende Taleban-styre i Afghanistan.
Ariana News Agency skriver, at Taliban planlægger at installere avancerede CCTV-systemer i alle provinser i Afghanistan med hjælp fra Huaweis repræsentanter i landet.
Se også: Hvordan udfordrer teknologien vores etik?
Overvågningsudstyr skal mindste trusler mod Taleban
Aftalen understreger Kinas vilje til at samarbejde med Taleban for at mindske den potentielle spredning af ustabilitet og sikkerhedstrusler, der er i landet, især fra militante grupper som Islamic State Khorasan Province og Turkistan Islamic Party.
Det er også nærliggende at tro, at Taleban vil bruge overvågningsudstyret til at overvåge befolkningen i Afghanistan generelt, så de har endnu lettere ved at undertrykke dem, der ikke bryder sig om Taleban-styret.
CCTV-systemerne kan også give Kina adgang til udenlandske ansigtsgenkendelsesdatabaser, som landet kan bruge i sin egen nationale sikkerhedsindsats.
Udover at Talibans naturligvis har interesse i at imødegå truslen fra militante angreb, skulle de også have et ønske om at samarbejde med lande som Kina, der har mange ressourcer og som fremadrettet kan hjælpe det brutale styre.
Se også: Hvad laver de største IT-giganter?
Kina har adgang til litium og olie
Kina har ikke anerkendt den Taleban-ledede regering i Afghanistan, men har opretholdt et voksende diplomatisk og økonomisk forhold til gruppen, siden Taleban tog kontrol over landet i august 2021.
I april tilbød et kinesisk firma 10 milliarder dollars til Taliban for at få adgang til Afghanistans store litiumforekomster. Litium er en vigtig ressource til produktion af batterier til telefoner og elbiler.
I januar underskrev Taliban og et andet kinesisk firma en aftale til 540 millioner dollars om at udvinde olie fra Amu Darya-bassinet i det nordlige Afghanistan.