Joe Biden vil gøre det lettere at få repareret telefoner

Den amerikanske præsident vil nu sikre, at brugerne kan få repareret sine telefoner hos tredjeparts værksteder uden bekymringer.

Joe Biden vil gøre det lettere at få repareret telefoner

Hvis man har oplevet, at computeren eller telefonen er gået i stykker, har man måske også oplevet af få en meget dyr regning efter at have sendt den tilbage til producenten. Derfor er der mange, der i stedet vælger en tredjeparts reparatør, der ofte er væsentligt billigere.

Joe Biden vil forbyde reparationsmonopol

Det er dog ikke noget, producenterne selv opfordrer til. Det har resulteret i, at folk faktisk kæmper for rettigheden til at få sit produkt repareret af andre end producenten selv.

Den kamp bliver nu støttet af den amerikanske præsident, Joe Biden. Han har nemlig for nylig udstedt en bekendtgørelse om retten til reparationer.

Det betyder, at præsidenten giver den amerikanske forbrugermyndighed FTC den opgave at fastsætte regler, der forbyder selskaber at etablere reparationsmonopoler eller have vilkår og betingelser, der forhindrer reparationer foretaget af ejeren selv eller en uafhængig reparatør.

Se også: Find priser på telefoner

Producenterne vil beskytte brugerne

Bevægelsen for retten til reparationer har ønsket, at producenterne skal gøre det lettere for brugerne at reparere sine enheder og få adgang til komponenter og manualer.

Producenterne har dog kæmpet imod med forklaringen, at de forsøger at beskytte brugeren. Selskaber som Apple har tilmed sikkerhedsforanstaltninger indlagt i softwaren, der advarer brugeren, hvis enheden bliver repareret med dele, der ikke er originale.

Det skal blive interessant at se, om bekendtgørelsen resulterer i større ændringer, samt hvordan de store fisk reagerer. Men for nu er det godt nyt for dem, der gerne vil kunne reparere sine ting selv. I hvert fald i USA.

Se også: Nyheder om reparationer