Nedskæring hos TDC – farvel til hundredevis ansatte
En række TDC-medarbejdere vil inden årets udgang miste deres job. Virksomheden regner med, at der skal afskediges mellem 400 og 1.000 personer – denne melding kommer samtidig med TDCs halvårsregnskab. Det skriver Business.dk.
– ”Vi har løbende effektiviseret forretningen de seneste fem-seks år. Hvert år er der faldet mellem 400 og 1.000 stillinger bort, og vi har selvfølgelig planlagt en tilsvarende reduktion i år”, siger TDC’s topchef Carsten Dilling til Jyllands Posten.
Ifølge regnskabet er der allerede, i første kvartal, i første kvartal 202 personer der har mistet deres job. Men TDC vil altså endnu engang fyre en større flok medarbejdere.
Nogle af afskedigelserne sker som en forlængelse af ændringerne i organisationen i maj måned, hvilket betyder en sammenlægning af en række divisioner.
-“Det er klart, at nogle funktioner vil overlappe som følge af organisationsændringen. Men det er ikke sådan, at der af den grund opstår en kæmpe fyringsrunde. Ændringen er egentlig bare med til at identificere de planlagte reduktioner, som vi budgetterer med for i år,” siger TDC’s topchef til Jyllands Posten.
Regnskabet viser et mindre overskud i første halvår 2013 end der var i 2012, men Carsten Dilling er tilfreds med de foreløbige resultater. Det skriver Business.dk.
– ”Når jeg ser tilbage på mit første år som CEO, er jeg stolt over de resultater, som vi har opnået, herunder forbedret trend for både fastnetforretningen og mobiltjenesterne, samt fortsatte driftsforbedringer, som har oversteget forventningerne,” skriver topchef i TDC Carsten Dilling i regnskabsmeddelelsen.
Efterfølgende nyt om sagen
Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 24/7/2013 publicerede vi en opfølgning med en artikel der tunede ind på TDC: Vi er ikke bekymret for sårbarhed i gamle SIM-kort – Klik her og læs historien.. Læs også seneste nyt om temaet her.