Ny EU-lov kan igen give os telefoner hvor vi selv kan skifte batteri

EU kigger på lovgivning, der skal gøre det let for brugerne selv at skifte batteri på deres produkter - det gælder også smartphones.

Ny EU-lov kan igen give os telefoner hvor vi selv kan skifte batteri

EU er ved at kigge på på lovgivning omkring batterier i mobiltelefoner og er nået frem til en midlertidig aftale om at kræve batterier i bærbare enheder, som brugerne selv kan skifte ud.

Aftalen dækker batterier i næsten alle størrelser, fra transportable batterier, Starting, Lightning og Ignition batterier til køretøjer (SLI batterier), Light Means of Transportation (LMT som bruges til blandt andet elektriske scootere og cykler), Electric Vehicle batterier (EV) og tilmed industrielle batterier.

Det betyder så også, at vi igen kan se telefoner, hvor man selv let kan skifte batteri, lige som i de gode gamle dage.

Se også: Telefoner med lang batteritid

Giver 3,5 år til at ændre enheder til udskiftelige batterier

Loven vil, hvis den indføres, give producenterne tre og et halvt år til at ændre på sine bærbare enheder, så brugeren selv enkelt kan fjerne og udskifte batterierne.

Før i tiden var det normen med den slags udskiftelige batterier i smartphones, men i dag er det yderst sjældent. For den almindelige formfaktor for mobiler burde det være relativt enkelt at gøre batterierne udskiftelige. Det er endda muligt at beholde en høj faktor af støv- og vandtæthed, som Samsung har bevist med sin Xcover-telefon og lignende enheder.

Foldbare telefoner kan være en større udfordring, da de ofte har to separate batterier, en i hver halvdel for at balancere vægt og plads. De er forbundet af båndkabler, så det bliver svært at komme frem til et design, hvor brugeren let kan komme til at skifte batterierne ud.

Producenterne får som nævnt tre og et halvt år på sig at komme frem til en løsning, hvis lovforslaget bliver godkendt i EU Parlamentet og EU Rådet.

Se også: Telefoner med hurtig opladning

Skal have mærkater og QR-koder med batteriinformation

Hvert enkelt batteri skal have et mærkat og QR-koder, der leder til information om kapacitet, ydeevne, holdbarhed og kemisk sammensætning.

Batterierne skal desuden have digitale pas med information om batterimodellen generelt, samt om det individuelle batteri.

Se også: Hvor lang tid holder batteri til elbiler?

Krav om genbrugte materialer

Lovforslaget har langt hen ad vejen med miljøhensyn at gøre. Planen angiver et minimumniveau for genbrugte materialer i batterier: 16 procent for kobolt, 85 procent for bly, 6 procent for litium og 6 procent for nikkel.

For at skaffe materiale til genbrugsprocessen vil EU kræve, at gamle batterier samles ind. Mindst 45 procent af gamle batterier skal indsamles gratis inden 2023, 63 procent inden 2027 og 73 procent inden 2023, når det gælder transportable batterier.

For LMT-batterier er procentsatserne 51 procent inden 2028 og 61 procent inden 2031.

Se også: Hvor meget kapacitet taber batteri til elbiler?

EU sætter benchmark for hele det globale batterimarked.

Faktisk skal alle andre batterier, inklusive EV-batterier og industrielle batterier, indsamles, uden at det koster forbrugeren noget og uanset mærke, oprindelse og tilstand. Producenter, der sælger sine produkter i Europa, skal desuden udvikle en særlig politik, der skal tage fat på de sociale og miljømæssige risici i forbindelse med indkøb, forarbejdning og handel med råvarer og sekundære råvarer.

Achille Variati, der er medlem af Europa-Parlementet forklarer, at lovgivning om en cirkulær økonomi, der dækker hele produktets livscyklus er god for både miljøet og økonomien og hun kalder lovgivningen for den første af sin slags.

“Vi er blevet enige om foranstaltninger, der i høj grad er til gavn for forbrugerne: Batterierne vil være velfungerende, sikrere og lettere at fjerne. Vores overordnede mål er at opbygge en stærkere genanvendelsesindustri i EU, især for lithium, og en konkurrencedygtig industrisektor som helhed, hvilket er afgørende i de kommende årtier for vores kontinents energiomstilling og strategiske autonomi. Disse foranstaltninger kan blive et benchmark for hele det globale batterimarked.”