Officielt: Google frigiver Android 4.1.2
Android 4.1.2 Jelly Bean er allerede blevet spottet på enkelte dog uofficielle enheder, blandt andet en LG Nexus telefon samt en HTC DLX.
– Er dette billederne af en Nexus smartphone fra LG?
Nu er Android-versionen dog blevet officielt annonceret af Google, klar til at blive sendt ud til producenter og Nexus enheder.
Indtil videre er Android 4.1.2 kun blevet sendt ud til Nexus 7 enheder, det er stadigt uklart hvilke andre Nexus enheder der får opdateringen, samt hvornår.
De første Nexus 7 ejere, til at få opdateringen, melder om mulighed for skærm-rotation på hjemmeskærmen, forbedret hastighed og stabilitet af softwaren, samt bedre strømstyrring.
Der er endnu ikke offentliggjort en liste over nyhederne i softwaren, derfor kan der være yderligere features eller funktioner, som ikke er opdaget endnu.
Android 4.1.2 forventes frigivet til alle Nexus 7 enheder med Android 4.1.1 over den kommende tid, mens der endnu ikke er frigivet oplysninger om opdateringen til Samsung Galaxy Nexus og Nexus S.

Kilder: Engadget.com og EETimes.com.