Oppo tager Huaweis plads som Kinas største smartphoneproducent

Ifølge Counterpoint Research har Huawei nu forladt tronen i sit hjemland som den største smartphoneproducent. Nu er Oppo Kinas største.

Oppo tager Huaweis plads som Kinas største smartphoneproducent

En ny rapport fra Counterpoint Research konkluderer, at Huawei ikke længere kan kalde sig Kinas største smartphoneproducent, men nu må overlade denne fornemme titel til Oppo.

Årsagen til dette er klar. Det går fremad for Oppo og nedad for Huawei. I resten af verden har Huawei siden USAs handelsrestriktioner haft udfordringer, og selv i Kina kæmper Huawei nu med stagnerende markedsandele. På den anden side er der Oppo, som stormer frem.

Se også: Huawei-telefoner som stadig har Googles apps og tjenester

Oppo tager 21% af det kinesiske marked

Rapporten fra Counterpoint viser, at Oppo i januar havde en markedsandel på 21 procent, tæt forfuldt af Vivo, som tog 20 procent af markedet. Og her skal man lige huske, at Vivo og Oppo, og ikke mindst OnePlus, er eget af samme virksomhed, BBK Electronics. Så de må siges at være ret dominerende. Andenpladsen deler Vivo og Huawei, mens Apple og Xiaomi indtager tredjepladsen med 16 procent.

Når man kigger på nedenstående tidslinje er det meget tydeligt, at Oppo har nydt godt af Huaweis tilbagegang. Det samme gælder Xiaomi og Vivo, som alle har delt Huaweis tabte markedsandele.

Oppo overtager Huawei i Kina
Oppo overtager Huawei i Kina

Counterpoints tidslinje er meget belejligt opdelt i smartphones med og uden 5G, hvilket giver et interessant indtryk af 5G-telefoners popularitet i Kina. I Kina er 65 procent af alle solgte smartphones nemlig med 5G. Og det er en af grundende til, at Huawei har det svært i hjemlandet. Når det kommer til 5G, så har Huawei nemlig stor mangel på chips, og kan kun bruge oplagrede chipsets fra før handelsrestriktionerne trådte i kraft.

En anden vigtig detalje er Huaweis salg af Honor. Tidligere var Honor nemlig inkluderet i Huaweis markedsandele, men det er ikke tilfældet længere.

Hvordan og om det vil lykkedes Huawei at vende skuden er uklart, men det kan godt blive svært, da de amerikanske handelsrestriktioner ikke ser ud til at forsvinde. Huawei satser dog stadig stort på deres kommende økosystem, Harmony OS, som skal samle mange enheder i samme system, ikke mindst elbiler, som Huawei nu blander sig i.

Læs også: Huaweis HarmonyOS er egentlig bare Android

Mere nyt om emnet

Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald gik videre med historien. d. 3/3/2021 dykkede vi igen ned i emnet med en artikel der omhandler Huawei har 1 milliard aktive smartphones på verdensplan – Artiklen kan du læse her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.