Rygte: Dette er Apples største lancering i 2023

Apple har ikke de vilde planer med hverken AirPods, iPad, Apple TV eller Apple Watch i 2023. I stedet er årets store satsning et helt andet produkt.

Rygte: Dette er Apples største lancering i 2023

Nej, det er heller ikke iPhonen. Faktisk skulle næste opdatering af softwaren til iPhones indeholde langt færre nyheder, da Apple har et helt andet fokus i år. For Apple kommer 2023 nemlig til at handle om deres længe rygtede mixed reality headset.

Se også: Apple sikrer varemærket xrOS til det kommende XR-headset

Apples AR/VR headset lanceres inden juni

Det kommende AR- og VR-headset fra Apple har været rygtet i flere år, men skulle angiveligt snart være klar til en lancering. Produktet er så vigtigt for Apple, at nærmest alle kræfter er sat ind på det. Lanceringen sker hurtigere end forventet.

Seneste informationer fra analytikere med (normalt) troværdige kilder fortæller, at headsettet lanceres allerede inden dette års WWDC, Apples udviklerkonference. Angiveligt skulle udviklere allerede have en udviklervariant i deres hænder, så de kan bygge applikationer til det.

Apple er allerede i gang med at udvikle et styresystem kaldet xrOS, og en række “højt profilerede softwareudviklere” har tidlig adgang til at bringe den første bølge af tredjepartsapps.

apple ar headset concept 2
Rendering af Apples AR/VR headset baseret på rygter. Kilde Ian Zelbo

Med xrOS

Apple vil kalde den software, der kører på AR/VR-headsettet, for “xrOS”, som skal stå for “extended reality”. Extended Reality står for både de augmented reality- og virtual reality-funktioner, som headsettet vil understøtte.

Navnet er blevet bekræftet af interne Apple-kilder, og desuden har Apple varemærkebeskyttet xrOS gennem et skjult skuffeselskab.

Apple ser headsettet som en enhed til spil, til at se streaming videoindhold og til videokonferencer og interaktion med andre mennesker, og det vil være det, Apple vil fokusere på i forhold til softwaren.

Produktet vil sandsynligvis blive kaldt Apple Reality Pro og vil i første omgang blive et nicheprodukt markedsført til virksomheder, udviklere og power users.

Apple Reality Pro vil kunne købes i 2023

Med en lanceringen inden juni forventes det, at Apple vil begynde at sælge headsettet inden årets udgang. Det kunne sandsynligvis ske sammen med den kommende premium iPhone-serie, iPhone 15, der lanceres til september.

Se også: De laveste priser på iPhone 14