TDC: Vi går ikke med i priskrig
Abonnementerne bliver mere gennemskuelige i fremtiden, og særligt storforbrugerne kan se frem til store inkluderede datamængder, fri samtale-mængde og SMS.
– 3 sætter gang i stor priskrig
F.eks. har 3 en pakke til 299 kroner med ”frit alt” endda med 100 GB datatrafik. Den tilsvarende pakke koster hos Telia 399 kroner. Den højere pris begrunder selskabet med, at de har et bedre netværk.
– Telia klar med fri tale og større datapakker
Men det nye aggressive priskrigs-tiltag hos 3 og Telia får ikke TDC, landets største teleselskab til at ryste i bukserne. De holder fast i den gammeldags abonnementsstruktur.
– ”TDC har fortsat ikke tænkt sig at medvirke til en priskrig på mobilområdet, som vi tidligere har udmeldt. Priskrigen har bragt det danske niveau for mobiltelefoni meget langt ned – tal fra det norske Post- og Teletilsyn viser, at Danmark ligger cirka 45 procent under OECD gennemsnittet for mobilpriser,” fortæller TDC til Mobilsiden.dk.
I Berlingske afviser også det TDC-ejede discountselskab Telmore, at gå med i priskrigen.
Telenor afventer
Telenor er umiddelbart heller ikke friske på at rykke ind i krigen med nye pakkeløsninger.
– ”Vi kan ikke sige noget på nuværende tidspunkt, men vi følger markedet tæt, og hilser enhver konkurrence velkommen. Yderligere kan vi ikke kommentere lige nu,” siger pressechef Peter Glüsing fra Telenor.
Telenor tager netop nu 400 kroner per måned for fri tale, SMS og MMS samt 10 GB data. Et tilsvarende produkt ved TDC koster 499 kroner, her er datamængden dog 20 GB.
Læs også:
– Fremtiden handler om data, ikke samtale
Seneste tilføjelse til historien
Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 26/2/2013 fik historien nye ben at gå på med sagen; 3 lægger an til hysterisk priskrig – Den næste artikel om emnet finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..