Macbook til skarp pris: Swappie udvider med brugte computere
Swappie har for alvor slået sit navn fast herhjemme med istandsatte iPhones. Nu tager den populære platform næste store skridt og kaster sig direkte over markedet for bærbare computere i Danmark.
Se også: Guides, tips og tilbud på elektronik
Nu kan du købe istandsatte MacBooks hos Swappie
Fra i dag kan danskere købe brugte, men istandsatte MacBooks direkte fra Swappies webshop. Sortimentet spænder bredt og omfatter udelukkende modeller fra 2020 og frem, der alle er udstyret med Apples egne, hurtige processorer.
Priserne begynder ved under 4.000 kroner for en MacBook Air M1, mens kraftigere modeller med M2, M3, M4 og M5 starter fra 5.249 kroner og opefter.
Samtidig garanterer forhandleren, at batteriet altid har en minimumskapacitet på 86 procent, og at det ellers automatisk udskiftes med et fabriksnyt.
I modsætning til mange traditionelle markedspladser, som blot fungerer som formidlere for tilfældige tredjepartssælgere, foretager Swappie selv hele istandsættelsen.
Det sker på egne specialiserede værksteder, hvor maskinerne stresstestes, renses og udstyres med et tilpasset nordisk tastaturlayout.
Se også: Se test af elektronik og gadgets
Tryghed og garanti gør den store forskel
Markedet for brugt forbrugerelektronik vokser markant, og netop computere som MacBooks holder typisk en markant høj ydeevne og byggekvalitet i mange år efter lanceringen.
De største fordel ved at handle ved Swappie, eller en anden professionel forhandler, er, frem for ved et privatkøb, at man slipper for den store usikkerhed ved det.
Et privatkøb kan måske spare dig nogle kroner i øjeblikket, men det er også forbundet med risici som slidte batterier, skjulte skader, manglende kvitteringer eller i værste fald stjålne enheder.
Hos en etableret aktør får du derimod 12 måneders garanti, 14 dages fuld returret og en computer, der er verificeret og klargjort.
For studerende, almindelige forbrugere og de miljøbevidste giver det en helt ro i maven, samtidig med at man sparer penge og gør planeten en lille tjeneste.
Se også: Nyheder om gadgets
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed