Telenor vil udstyre telemast med vindmølle
Tanken bag den vindmøllen er naturligvis at benytte vedvarende energi til at levere noget at strømforbruget til masten.
Morten Skorstensgaard, netplanlægger i Telenor, forklarer at man ønsker at få noget mere erfaring med vedvarende energi. Derfor har man ansøgt om at placere en vindturbine på en mast i Lemvig kommune så man kan måle i hvor stort omfang det kan bidrage til driften af telemasten.
Vindmøllen der skal opsættes er 2,6 meter høj og har et vindfang på 1,9 meter – til sammenligning er masten i sig selv 48 meter høj og knap 2 meter bred i toppen.
Til Computerworld fortæller Morten desuden, at energiforbruget afhænger af hvilke teknologier der er placeret i masten, men at det forventes at man på den pågældende mast i Lemvig, vil se at vindmøllen kan bidrage med op til 70 procent af energiforbruget.
Telenor har allerede et lignende projekt i Vejle-området, men ifølge Morten er det endnu for tidligt at fortælle om erfaringerne. Telenor har endnu ikke fået lov til at montere vindmøllen, sagsbehandlingstiden i kommunen er 12-14 uger.
Kilde: Computerworld
Opdateringer på sagen
Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden gik videre med sagen. Efterfølgende d. 16/1/2014 bragte vi en artikel med tematikken Telia og Telenor opgraderer mobildækningen i Midtjylland – Artiklen kan du læse her her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Telenor..