Telia klar til at købe teleselskabet 3

Telia har udtalt, at de er klar til opkøb af konkurrenter i branchen – f.eks. 3. Men prisen for høj.

Telia klar til at købe teleselskabet 3

Telebranchen i Danmark er presset, der er for mange teleselskaber til, at der kan tjenes penge, fortæller eksperter.

Telia er også klar til at købe teleselskabet 3, dog ikke til den pris 3’s ejere forlanger. Er sidste års regnskab retvisende, så vil det være tre milliarder værd, mens der ifølge de svenske medier kræves 6,6 milliarder kroner fra 3.

 – ”Telia burde nok have været lidt mere aggressiv i sine opkøb tidligere og købt nogle flere af de mindre selskaber op, for væksten skal ske gennem opkøb. Nu er der ikke så hulens mange flere uafhængige selskaber at købe. De er alle ejet af en af de store, så man er nødt til at købe en af de store. Gennem de seneste ti år har ingen, på nær 3, formået at vokse organisk – alt andet er sket gennem opkøb. Og 3 har kun klaret det ved at lancere sit eget lavprismærke, Oister, og fordi konkurrenterne i alt for lang tid lod 3 få en fordel på 3G-markedet, så det blev billigere for de andre senere at komme ind her,” siger Telias administrerende direktør Søren Abildgaard til Business.dk.

Danmarks største teleselskab TDC har også været til salg i lang tid, men ønsker Telia at købe dette, ville der også kunne være tvivl ved om de kunne få lov til det – da Konkurrencestyrelsen og EU straks ville komme ind over.

Søren Abildgaard og Telia er dog klar til opkøb når det rigtige tilbud viser sig.

 – ”Vi skal gøre det bedre, og hvis muligheden byder sig for at købe op, skal vi gøre det, for Danmark er en vigtig del af Telias skandinaviske hjemmemarked,” siger Søren Abildgaard.

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 17/10/2012 fulgte redaktionen op med et indlæg om Sparerunde i Telia – slipper Danmark for fyringer?Klik her og læs artiklen.. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..