Tiles nye ejer beskyldes for at sælge lokationsdata til alle
Bluetooth-tracker-firmaet Tile er blevet opkøbt af det amerikanske selskab Life360. Det lyder som om det kan være en god ting, da det betyder, at Tile nu kan få adgang til flere ressourcer, bedre distribution osv. Life360 har nemlig et stort netværk verden over og kan nå ud til millioner af nye brugere. Det ser dog ud til, at det måske ikke er gode nyheder for Tile-ejere.
Data fra Tile-brugere i fare for at blive solgt
Ifølge en rapport fra Markup har de nemlig hørt fra deres kilder, at Life360 tilsyneladende sælger deres brugeres lokationsdata til stort set alle, der ønsker at købe dem. For dem, der ikke kender Life360, er det et firma, der udvikler en sporingsplatform, som kan bruges af familier til at holde øje med deres børn, ældre familiemedlemmer og så videre.
Som forventet kræver det en masse lokaliseringsdata at holde styr på disse familiemedlemmer, og Markup hævder, at virksomheden bruger disse data til at sælge til tredjepartsvirksomheder, som bruger den til markedsføringskampagner.
Se også: De bedste trackere fra Tile
Life360: Data er vigtig for forretningsmodel
Life360’s CEO Chris Hulls har tidligere sagt, at data er en vigtig del af deres forretningsmodel, som gør det muligt for dem at tilbyde gratis tjenester til brugerne.
Han siger også, at der er indført politikker om beskyttelse af personlige oplysninger for at forhindre, at brugerne kan identificeres via disse data. Hulls hævder, at de ikke har nogen planer om at sælge data fra Tile-enheder, men i betragtning af virksomhedens praksis giver det anledning til tvivl, især om fremtiden, hvis Life360 nogensinde skulle ændre mening.
Se også: Nyheder om privacy