Forklaring: Har 808 Pureview kun 5 megapixels?
Overskriften lyder på 41 megapixels – men specifikationerne nævner også 5 megapixels.
Nokias nye 808 Pureview er bestemt et kameramonster, men er der en forklaring på den skiftende mængde megapixels?
Både de 41 og de 5 megapixels er faktisk korrekte. Hardwaren i kameraet tager således billeder med 41 megapixels, mens det er teknologien “over-sampling”, som i bund og grund er en række komplicerede algoritmer, der konverterer de mange pixels ned til 5 megapixels.
Om over-sampling er et markedsførings-stunt vides endnu ikke, men uanset hvad, har Nokia også puslet om kameralinsen. Den er blevet to og en halv gang større end Nokias tidligere kamera-flagskib N8 – og det tegner godt.
Afslutningsvis passer begge udsagn om antallet af megapixels altså. De 41 megapixels ligger i hardwaren, mens softwaren giver de effektive 5 megapixels.
Til de kamera-interesserede har Nokia lagt 10 siders specifikationer ud på deres internationale hjemmeside. Læs dem her.
Læs mere om Nokia 808 Pureview her:
– Nokia 808 Pureview – 41 megapixels