ChatGPT fremskynder muligheden for at vi kan ”leve for evigt”
Det er altid sørgeligt at sige endeligt farvel til en person, man står nær. Måske der er et form for håb i den nærmeste fremtid, så man ikke skal sige helt farvel.
Ifølge Artur Sychov, hvis firma Somnium Space i øjeblikket arbejder på at udvikle en “Live Forever”-tilstand for robotavatarer i deres virtual reality-verden, kan OpenAI’s ChatGPT meget vel fremskynde processen med at få en realistisk, AI-drevet digital avatar af dine afdøde kære på markedet langt før tid.
“Helt ærligt, det går hurtigere fremad, end selv vi havde forventet”, slår han fast.
Se også: GPT-4 er en stor opgradering
Digital version af personer der kan leve for evigt
Somnium Space Live Forever-funktion fungerer ved, at man giver firmaet en masse personlige data, og så skaber de en digitaliseret version af dig, som vil “leve for evigt” i metaverset.
Dine børn og børnebørn og andre tæt på dig vil altså kunne kommunikere med denne interaktive version af dig. På den måde kan man også sikre, at ens nærmeste aldrig vil være tvunget til helt at acceptere din død.
Se også: GPT-4 er bedre på disse punkter
Live forever-avatar kan være klar om to år
Sychov har tidligere i år udtalt, at Live Forever-projektet var mindst fem år væk, men nu er tidslinje skåret ned til to år eller endnu mindre takket være OpenAI’s arbejde.
OpenAI’s chatbot skulle have udarbejdet en trin-for-trin plan for, hvordan denne udødelighed-avatar skal integreres i Somnium Spaces digitale verden, efter at den er blevet installeret i en af selskabets robotavatarer.
Se også: Hvad kan man med kunstig intelligens?
Digitalt miljø er mere optimalt for AI
Dette spring i tidslinjen skyldes mest det faktum, at metaverset giver ideelle betingelser for, at et produkt som ChatGPT med en Large Language Model (LLM) kan få succes, forklarer Sychov.
I modsætning til den virkelige verden, der er mere rodet, er et digitalt miljø mere kontrolleret. Botten har således kun en bestemt mængde data at arbejde med, hvilket kan være en god ting, når målet er at legemliggøre en bestemt person.
“Det er en perfekt betingelse for AI,” siger Sychov, “fordi den kan lære af alle digitale objekter med det samme.”