Elon Musk har oprettet eget AI-firma
Elon Musk, der på det seneste åbent har udtalt sig kritisk om kunstig intelligens, lader til at have planer, der involverer AI.
Ifølge Wall Street Journal og Financial Times har Musk oprettet et nyt AI-firma under navnet X.AI Corp. Baseret på sidste måneds ansøgning om oprettelse af firmaet, set af de to kilder, har firmaet til huse i Nevada og Musk står anført som den eneste direktør, mens Jared Birchall, chef for hans families kontorer, står nævnt som sekretær.
Musk, der allerede er direktør for en række selskaber, er kendt for at have en særlig forkærlighed for bogstavet X og har for nylig omdøbt Twitter Inc. til X Corp.
Kritisk over for AI
AI-projekter er ikke fremmed for Musk. Han var med til at grundlægge OpenAI, inden han forlod selskabet for næsten ti år siden. Efter at ChatGPT begyndt at stige i popularitet har Musk dog talt for en regulering af teknologien og har underskrevet et åbent brev, hvor tech-ledere opfordrede til, at man pauser udviklingen i seks måneder.
Ifølge Wall Street Journal mener Musk, at ChatGPT er politisk partisk – han har på et tidspunkt udtalt sig om faren ved at træne AI til at vær woke og at han ønsker at skabe AI-modeller, der er sandhedssøgende.
På nuværende tidspunkt er Musks planer for X.AI Corp uklare, og vi ved heller ikke, om han vil bygge en ligeværdig rival til ChatGPT.
Detaljerne om projektet er få, men vi har tidligere hørt små hints om, hvordan Musks AI-tiltag tager fart. Han skal efter sigende have ansat to tidligere forskere fra DeepMind i marts måned, inklusive videnskabsmand Igor Babuschkin, der menes at skulle være en del af det nye projekt.
Musk skal efter sigende også have købt 10.000 GPU’er til AI-udvikling hos et af Twitters datacentre. Derudover fortæller The Times, at han allerede fører samtaler med investorer i Tesla og SpaceX om at pumpe penge i hans nye eventyr.