Google lancerer AI-oversigt i søgeresultater i Danmark
Google er nu gået i gang med udrulningen af de såkaldte AI-oversigter i søgeresultater, som benytter generativ kunstig intelligens til at levere hurtige og kontekstuelle svar på dine søgninger.
Se også: Google Gemini kan snart blive integreret i iPhone
Hvad er Google AI-oversigter?
AI-oversigter – også kaldet AI Overviews på engelsk – er en funktion i Googles søgemaskine, hvor kunstig intelligens bruges til at skabe korte og præcise svar på spørgsmål. Funktionen minder om det, man kender fra ChatGPT eller Gemini. Når en AI-oversigt vises, placeres den øverst i søgeresultaterne.
AI-oversigter bruger Googles Gemini AI til at finde information fra flere kilder og præsenterer det som et samlet svar, hvilket kan inkludere tekst, billeder, punktopstillinger eller produktkaruseller.
Funktionen kan gøre det nemmere at finde svar hurtigt, især når du søger efter opskrifter, rejseplaner eller mere komplekse emner. Det er dog stadig vigtigt at være opmærksom på kilderne og dobbelttjekke information, især hvis det drejer sig om sundhed, økonomi eller andre kritiske områder.
Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler
Her er en præsentation af AI-oversigter fra Google:
AI-oversigter rejser bekymring
Det er dog ikke uden bekymringer, at AI-oversigter lander i Googles søgeresultater i Danmark, fra både brugere, indholdsudgivere og eksperter.
Funktionen bruger kunstig intelligens til at generere korte svar på komplekse søgeforespørgsler direkte i søgeresultaterne. Selvom det gør informationssøgning hurtigere og mere tilgængelig for brugeren, rejser det nemlig flere kritiske spørgsmål.
Blandt de største bekymringer er risikoen for fejl og misinformation, fald i trafik til indholdsudgivere, manglende gennemsigtighed om kilder, samt faren for at brugere bliver for afhængige af én enkelt kilde. Desuden rejser funktionen etiske og konkurrencemæssige spørgsmål om Googles rolle som både platform og indholdsformidler.
Google AI-oversigt har begyndt en langsom udrulning i Danmark – på både desktop og mobil. Du kan derfor ikke forvente, at du får vist det i dine søgeresultater endnu. I første omgang vil Google teste det, og derefter rulle det ud til alle brugere.
Se også: Apple forklarer manglen på funktioner i Apple Intelligence
Perspektivering
Gemini er en af de mest populære AI-chatbots på markedet, men der findes mange andre gode alternativer. Se de bedste AI-chatbots i Danmark.