Kunstig intelligens skal forudse fremtidens uforudsigelige vejr

Kunstig intelligens bringes i spil til at aflæse vejrradarbilleder for bedre at kunne forudse vejret i Danmark.

Kunstig intelligens skal forudse fremtidens uforudsigelige vejr

Vejret i Danmark vil blive varmere, vådere og vildere i fremtiden. Vi ser ind i en tid, hvor vi vil få mere regn og flere ekstreme vejrhændelser – kunstig intelligens skal hjælpe med at forudse fremtidens ekstreme vejrforhold.

Det forklarer Alexandra Instituttet, der er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Alexandra Instituttet har indledt et samarbejde med DHI, der er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsorganisation med en række specialister i vandmiljø og de udfordringer, der er inden for vand og miljø.

Kunstig intelligens skal forudse fremtidens ekstreme vejr

De er særligt optagede af, hvordan vi i fremtiden kan håndtere de større mængder regn, vi vil få, i mange tilfælde over kortere tid. Sammen vil Alexandra Instituttet og DHI kigge på, hvordan de kan bruge moderne teknologi som for eksempel kunstig intelligens til at forudse ekstreme vejrforhold.

Se også: Telefoner med smarte brugerflader

Mere præcis og korrekt data fra vejrradarbilleder 

For eksempel skal kunstig intelligens bruges til at forudsige, hvor meget vand der kommer til et rensningsanlæg ved brug af vejrradar-billeder. At kunne forudsige, med større præcision, hvor stort et flow, der kommer til et rensningsanlæg er en stor hjælp i forhold til at optimere driften af rensningsanlægget og reducere udledning af urenset spildevand.

De vejrradar-billeder, man bruger i dag, viser refleksionen af vandpartikler i atmosfæren og kan give en pejling om eventuel nedbør. Men udfordringen er, at den angivelse, der indikerer nedbør, også blot kan skyldes refleksioner fra bygninger, terræn, fly, fugle osv. Desuden giver vejrradaren ikke en entydig sammenhæng mellem refleksion og nedbørsintensitet. Derfor er det svært at vurdere ud fra radarbilleder, præcis hvor meget nedbør der kommer. Og når først det regner, så er det for sent for rensningsanlæggene at tilpasse sig, hvis regnen kommer i større eller mindre mængde end antaget.

Ved at bruge kunstig intelligens og kigge tilbage på radarbilleder og sammenligne dem med den nedbør, der rent faktisk kom, kan man bruge den data til at forudsige med større præcision, hvor meget nedbør vi kan forvente, når man også ser på fremskrevne radarbilleder.

Værktøjet er ved at blive finpudset, men fungerer allerede bedre end de værktøjer, rensningsanlæggene hidtil har arbejdet med, lyder det.

Se også: Bedste tilbehør til hjemmet

Bølgehøjder i havet

Det undersøges også, om man kan skabe en bedre model til at forudsige bølgehøjder i havet. Det er afgørende for muligheden for at kunne servicere eksempelvis havvindmøller.

De typiske modeller, man bruger i dag, er beregningstunge og kræver lange beregningstider til at forudsige bølgehøjder. Hurtigere beregninger, der inkluderer usikkerhed og risikoparametre i forudsigelserne er essentielle for at optimere servicen. Også her vil kunstig intelligens være til stor hjælp, lyder det i en skrivelse fra Alexandra Instituttet.

Kunstig intelligens kan nemlig hurtigt og effektivt finde mønstre i komplicerede data for på den måde at forudse det uforudsigelige, som det formuleres.

Se også: Nyheder om kunstig intelligens

Temaet følges op

Fortællingen sluttede absolut ikke her. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 28/6/2021 gik vi videre med nyheden Nu skal kunstig intelligens give smartphones et ydelsesboost – Den næste artikel om emnet finder du her. De sidste nyheder om emnet finder du her.