Microsoft investerer milliarder af dollars i OpenAI og ChatGPT

Microsoft er klar med 10 milliarder dollars over de næste år til at udvikle og få ejerskab i OpenAI og den omtalte AI-bot, ChatGPT.

Microsoft investerer milliarder af dollars i OpenAI og ChatGPT

Microsoft har allerede investeret i selskabet OpenAI, der står bag ChatGPT og nu er de klar med ny milliardinvestering – i dollars.

Ifølge Bloomberg er der tale om ti milliarder dollars over en periode, der dækker flere år. Antallet af år står ikke klart.

Se også: Hvilke jobs afløses af kunstig intelligens?

Forvent nye kategorier af digitale oplevelser inden for AI

De to virksomheder er ikke kommet med detaljer omkring investeringen, men Microsoft siger dog, at man kan forvente nye kategorier af digitale oplevelser, der omfatter produkter til både forbrugere og erhverv.

Microsoft støttede OpenAI første gang i 2019 og vendte tilbage i 2021. New York Times bemærker, at selskabet “stille og roligt” investerede yderligere 2 milliarder dollars siden den første runde. Virksomhederne er kommet tættere på hinanden, siden deres samarbejde begyndte.

Se også: De mest smarte telefoner

Microsoft integrerer OpenAI-funktioner i egne tjenester

Ud over Azure-tjenesten har Microsoft lanceret OpenAI-drevne funktioner, der omfatter programmering i naturligt sprog og et DALL-E 2 grafisk designværktøj.

OpenAI bruger Microsofts infrastruktur til at træne sine mest kendte systemer, herunder DALL-E 2 og den populære ChatGPT-bot. ChatGPT kommer snart til Azure i øvrigt.

Der har været rygter om at bygge ChatGPT ind i Bing, Microsofts søgemaskine. Denne udvidelse kan hjælpe Microsoft med at gribe en konkurrencefordel over for Google, men Microsoft har ikke nævnt noget om det selv.

Se også: Alt om kunstig intelligens

Google frygter ChatGPT

Google ser angiveligt ChatGPT som en trussel mod sin søgevirksomhed og menes at bruge meget af sin opmærksomhed på en chatbot til søgning og andre AI-produkter.

Google skulle dog være bekymrede for at tage teknologien fuldt ud til sig på grund af problemer om ophavsret. Chatbotter som ChatGPT er nemlig nødt til at læne sig op af noget, som andre har skrevet og den input, man kan give sådan en AI-tjeneste vil altså være baseret på allerede eksisterende data og information.

Vi har også allerede hørt, hvordan opgaver og artikler skrevet af ChatGPT har været direkte plagiat. Næste generation af ChatGPT er GPT-4.

Opfølgning på artiklen

Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. Allerede d. 18/1/2023 publicerede vi en opfølgning med en ny vinkel på temaet ChatGPT skrev Nick Cave-sang – en grotesk hån, lyder det fra musikerenKlik her for den påfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..