Lån en iPad på biblioteket
Man kan tage til Tyskland og købe et eksemplar. Eller man kan spankulere ind på Københavns Universitets Bibliotek og låne en iPad.
Københavns Universitets Biblioteks og Informationsservice (KUBIS) sætter ti iPads til udlån, for at teste de muligheder den nye tabletcomputer giver.
Det skal medvirke til at øge kendskabet til de cirka 300.000 ebøger, som biblioteket stiller til rådighed for de studerende.
For lidt over et år siden satte biblioteket ebogslæseren PRS 505 fra Sony til udlån. Forsøget har været en succes – de har været udlånt konstant og lige nu er der 40 reservationer på dem, lyder det i en pressemeddelelse.
– “I fremtiden vil alle bøger blive lagret elektronisk, men læserne vil selv bestemme, hvilket medie, de vil læse dem i. Det kan være trykte bøger eller det der ligner, e-bogslæsere, tekster downloadet til egen skærm, og sågar mobiltelefoner. Til gengæld vil lagring af trykte bøger i universitetsbiblioteker på et tidspunkt ophøre,” siger universitetsbibliotekar Michael Cotta-Schønberg.
Lånetiden på iPad bliver en måned med mindre, der er reservationer, så bliver det kun fjorten dage …