Android har også “kill switch”
Det er blevet bekræftet, at Google har gjort det muligt, at fjernstyre installerede applikationer i deres styresystem Android OS. Google kan ifølge Androids “Regler og betingelser” fjerne applikationer uden, at oplyse brugeren om det.
Ligesom Apple og iPhone, vil Google også selv komme med et Android Market, hvor brugere kan downloade og sælge applikationer. Google vil dog ikke gå ind og godkende hver applikation, og derfor kan det nemmere retfærdiggøres, at der er behov for en “kill switch”.
Google oplyser yderligere, at de forventer at advarer brugere på forkant, når de sletter en applikation, samt prøve at få købet refunderet, så brugerne får deres penge tilbage.