Bedre tracking af pokémoner på vej til Pokémon GO
Det super-populære mobilspil Pokémon GO har siden lanceringen i Danmark allerede fået flere opdateringer, og nu er endnu en af slagsen rullet ud til iOS og Android.
Flere brugere i Pokémon GO har valgt at tage bilen for at samle pokémoner hurtigere, men det er bestemt ikke noget, som Niantic anbefaler.
I sidste måned blev en ung mand dræbt i en soloulykke formentlig af at have spillet Pokémon GO. Derfor skal brugere nu acceptere en besked om, at man ikke kører bil og spiller Pokémon GO samtidig.
Læs også: Pokémon GO: Derfor har vi fjernet tracking-siderne
En række fejl i Pokémon GO er desuden blevet rettet. Visse XP-bonusser ved kast af Poké Balls gav ikke det rigtige antal XP, hvilket nu er rettet. I iOS-appen valgte Niantic for nogle uger siden at fjerne batterisparefunktionen, da den ikke virkede som ønsket. Funktionen er nu forbedret, og derfor er den nu vendt tilbage, så du kan spille uden at dræne nær så meget strøm på din iPhone.
Den fulde liste over ændringer lyder:
|
Bedre tracking testes hos flere brugere
Særligt den sidste tilføjelse er interessant. ’Nearby’-funktionen i Pokémon GO har nemlig givet anledning til stor forvirring, og med god grund. Den virkede nemlig slet ikke efter hensigten, hvorefter den blev fjernet sidst i juli måned til stor frustration for mange brugere, der benyttede funktionen som en central del af spillet.
Heldigvis arbejder Niantic på højtryk for at implementere et nyt og bedre system til at tracke pokémoner i nærheden. Lige nu er der mindst to forskellige løsninger i omløb, som testes for en tilfældig gruppe af personer i San Francisco-området i USA.
Læs også: Pokémon GO: Pengene strømmer ind – 15 nye lande på vej
Lige nu ser størstedelen af brugere et lidt ændret system, der nu hedder ’Sightings’ (observationer) i stedet for ’Nearby’. Der er dog ikke den helt store forskel at se, da du fortsat ser pokémoner sorteret efter hvor tæt på de er – enten som en silhuet eller med farver.
En mindre del af brugerne ser dog et endnu bedre tracking-system, hvor det fortsat hedder ’Nearby’. Ikonerne udgøres nu af det PokéStop, hvor en bestemt pokémon kan findes, lige som der ses et lille billede af pokémonen. De tidligere fodspor er helt væk. I stedet kan du klikke på stedet med en pokémon og få placeret et ikon på kortet, der viser præcist hvorhen du skal gå for at finde pokémonen. Det må om noget siges at være bedre end de tidligere fodspor, der kun angav den omtrentlige afstand.
Det bedre tracking-system er som bekendt kun tilgængeligt for en mindre gruppe af brugere, men vil med al sandsynlighed rulle ud til alle brugere, hvis det viser sig at fungere uden problemer.
Se i nedenstående tweet en kort video af, hvordan det nye system fungerer. Dermed er der måske ikke længere behov for de forskellige tracking-hjemmesider og -apps, som Niantic hurtigt har forhindret i at virke.
.@PokemonGoApp / @PokeVisionGo / @YangCLiu HERE IS A VIDEO FOR THOSE ASKING. 🙂 pic.twitter.com/wivcskufdV
— Jackson Palmer (@ummjackson)